Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Dansk flora og vegetation ( forår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Overbygningskursus
  • Semester/kvarter: 3. og 4. kvarter
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning: Maksimalt 24 deltagere, minimum 8.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 7437

Formål

Formålet med kurset er at udstyre deltagerene med de basale kompetencer, der kræves for at arbejde med forvaltning af dansk natur på et videnkabeligt grundlag, herunder kendskab til de vigtigste plantearter og naturtyper, relevant økologisk teori samt principperne bag naturforvaltningen i Danmark.

 

 

Obligatorisk program

Hele kurset

Indhold

 

Under bestemmelsesøvelser, ekskursioner og feltkursus gennemgås de 400 vigtigste danske plantearter og deres forekomst i forhold til økologiske faktorer. I en serie korte oplæg præsenteres de vigtigste danske naturtyper og deres økologiske forhold. Yderligere kendskab til naturtyperne opnås gennem ekskursioner og feltkursus.

 

I forelæsninger og kollokvier gennemgås udvalgte aspekter af vegetationsøkologien, herunder: vegetation og plantesamfund, nichebegrebet, funktionelle plantetyper og plantestrategier, spredning og species pool begrebet i forhold til artssammensætningen af plantesamfund. Endvidere gives en introduktion til fredning, naturforvaltning og naturpleje i Danmark.

 

I en serie af seminarer, ofte med gæsteundervisere udefra, diskuteres en række aktuelle problemstillinger af betydning for naturforståelse og forvaltning i Danmark og der gives eksempler på praktisk forvaltning, herunder EUs habitatdirektiv og NOVANA - programmet samt de mekanismer der er sat i værk for at nå målene i dette program.

 

Sideløbende udarbejdes en projektrapport, der integrerer konkrete undersøgelser og generel økologisk teori og diskuterer de praktiske forvaltningsmæssige aspekter heraf.

Læringsmål

Efter kurset er det meningen, at deltagerne skal kunne:

 

 

  • Identificere de mest almindelige danske plantearter og beskrive deres økologi og voksested

 

  • Identificere og beskrive de vigtigste danske naturtyper og referere deres forekomst til økologiske faktorer, herunder menneskelig påvirkning

 

  • Forklare de vigtigste faktorer, der påvirker vegetationens artssammensætning på lokale skala

 

  • Forklare principperne for dansk naturforvaltning under NATURA 2000 samt relatere disse til økologiske teorier og naturtypernes historiske baggrund

 

  • Diskutere resultater fra konkrete undersøgelser i forhold til generel økologisk teori og deres praktiske anvendelse indenfor vegetationsundersøgelser og forvaltning

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Finn Borchsenius , Mats Gustafsson, Benjamin Øllgaard samt inviterede gæsteforelæsere

Undervisnings- og arbejdsform

3. kvarter: 3 S/uge plus 3 LØ/uge i 7 uger.

4. kvarter: 1 x 2 S/uge i 7 uger, 1 x 8 timers ekskursion/uge i 5 uger.

 

Kurset afsluttes med 5 dages obligatorisk feltkursus i Nordjylland i juli måned.

 

Dansk

Litteratur

Kursuskompendium med baggrundsliteratur og originalartikler.

 

Frederiksen, S. et al. (red..), Dansk Flora, Gyldendal (2006).

 

Originalliteratur der indgår i projektopgaven.

 

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 4. kvarter

 

Reeksamen: Efter aftale med faglærer

Udbyder

Biologisk Institut

Bedømmelse

  • Mundtlig eksamen på basis af projektopgaven samt i plantekendskab.
  • Opgave og mundtlig eksamen bedømmes samlet efter 7-trinsskalaen
  • Ekstern censur