Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Plantefamilier ( forår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Overbygningskursus
  • Semester/kvarter: 4. kvarter
  • Timer per uge: 6
  • Deltagerbegrænsning: Maksimalt 16 deltager, minimum 8
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 8089

Formål

Kurset vil medgive deltagerne en grundlæggende indsigt i den videnskabelige inddeling af blomsterplanterne herunder kendskab til markante plantefamilier og APG klasifikationssystemet som er baseret på molekylære fylogenier.

Obligatorisk program

Hele kurset

Indhold

Forelæsningerne vil gennemgå principperne for fylogenibaseret klassifikation af blomsterplanterne. Et udvalg af de mest markante familier af blomsterplanter vil blive præsenteret med information om deres morfologiske variation. Der vil især blive fokuseret karakterkomplekser som er bestemmende for deres taksonomiske position og karaktertræk som adskiller dem fra andre familer.   Geografisk udbredelse og økologiske tilpasninger vil desuden blive beskrevet.   Repræsentanter for de udvalgte familier vil blive fremvist   under vandringer i Botanisk Have og deltagerne vil få opøvet deres evne til at, 1) beskrive planter, 2) henføre dem til familie, samt 3) forstå dem i en bred fylogenetisk sammenhæng.

Læringsmål

Deltagerne vil blive opøvet i at:

 

  • anvende den fagterminologi, som anvendes ved beskrivelsen af planter
  • identificere et udvalg af de mest markante familier af blomsterplanter
  • beskrive disses geografiske udbredelse og økologiske præferencer for disse
  • anvende fagterminologien, der anvendes i fylogenetisk forskning
  • henføre de udvalgte familier til orden og overordnede udviklingslinier
  • skelne mellem diagnostiske og beskrivende karaktertræk for de udvalgte familier
  • beskrive oprindelige og afledte karaktertræk for de udvalgte familier
  • relatere observerede kombinationer af karaktertræk til fylogenibaserede klassifikationssystemer

Faglige forudsætninger

Ingen, men det er en fordel at have gennemført eller samtidigt følge, faget Dansk Flora og Vegetation.

Underviser

Henrik Balslev , Anders Barfod

Undervisnings- og arbejdsform

2 x 3 timer per uge i 7 uger, som veksler mellem forelæsninger og rundture i Botanisk Have under instruktion.

Engelsk med mindre alle deltagere er dansktalende

Litteratur

Simpson, M.G. 2006. Plant Systematics. Elsevier, Amsterdam etc. ISBN 13: 978-0-12-644460-5

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Ordinær eksamen: 4 kvarter

 

Reeksamen: efter aftale med faglærer

Udbyder

Biologisk Institut

Bedømmelse

  • 20 minutters mundtlig eksamen med 20 minutters forberedelse

  • Bedømmes efter 7-trinsskalaen

  • Ekstern censur.