Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

1968 - the year that rocked the world, ( efterår 2007 )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: kandidat, 3. års BA og sidefag 
  • Semester/kvarter: 1 semester
  • Semester/kvarter: 1 semestre
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30 deltagere
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 8818

Titel

1968 - the year that rocked the world,

ECTS

10 eller 20

Formål

Kvalifikationer
indgående kendskab til udvalgte historiske emner
en avanceret forståelse for historiske sammenhænge
færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale
færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger
færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre
bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner
færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden
færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser

Kompetencer
evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge
evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger
evnen til at fremlægge viden for andre
evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder
evnen til at frembringe selvstændig, ny viden

Indhold

1968 - the year that rocked the world,

er titlen på den amerikanske kulturskribents Mark Kurlanskys store bog om 1968. I USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet, Tyskland ja over hele verden, var 1968 det år, hvor mange kulturelle, politiske og sociale bevægelser synes at kulminere. Studenter- og ungdomsoprør, ny musik, hippier, ny-feminisme, borgerrettighedsbevægelse, seksuel frigørelse, pædagogik, økolog og antiautoritær oprør alle disse ting (og flere til) forbindes og krydses i begrebet 68. Året danner dermed et erindringssted og en myte, der knyttes til flere, modsatrettede fortællinger. For nogen er det starten på nye omgangsformer, antiautoritær oprør, velfærdsstat og nye bevægelser, for andre er det roden til 70ernes terrorisme, tilslutning til totalitære ideologier og rundkredspædagogik. 68-myten spiller derfor stadig en stærk rolle som referenceramme og modbillede, og er eksplicit skydeskiven i aktuelle politiske opgør (f.eks. kulturkampen, Sarkozys valgkamp, det amerikanske højre).
Litteraturen om dengang i 60erne har længe været præget af personlige, lettere romantiserede erindringer på den ene side og polemiske udfald på den anden. Men de senere år har også frembragt en mængde ny forskning. Hensigten med dette udbud er både at se på, hvad der egentlig var der skete, hvad der var fælles for og hvad der adskilte de forskellige bevægelser. Men vi skal også se på, hvordan fænomenet har fået en mytisk og symbolladet karakter kort sagt se på virkningshistorien og de forskellige tolkninger.

Faglige forudsætninger

Underviser

Per Klüver

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning - seminarpræg Dansk

Litteratur

Den litteratur jeg har tænkt mig at anvende er den ovenfor anførte af Mark Kulansky (findes også på dansk), antologien 1968 dengang og nu af Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen (red.)2004, samt Den Jyske Historiker n.r 101, Opbrud i 1960erne. 2003, suppleret med nye litteratur og samtidige kilder. Det vil være oplagt at inddrage forskellige udtryk for samtidens populærkultur i from af tegneserier, film og musik. Udbuddet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med politiske og kulturelle bevægelser i den kolde krigs periode.

Tid og sted

mandag 9-12 i lokale 247, bygning 1411

Bedømmelse

Alt efter hvilken eksamen man ønsker at bruge kurset til kan der blive tale om følgende eksamensformer:

Mundtlig eksamen

Fri skriftlig hjemmeopgave

Bunden skriftlig hjemmeopgave

Synopsiseksamen