Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk Emne 1, hold III ( efterår 2007 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1 semester
  • Semester/kvarter: 1 semestre
  • Timer per uge: 6 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30 deltagere
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 8791

Titel

Historisk Emne 1, bredt emne, hold III

Indien og det britiske koloniherredømme 1739-1947

Formål

Kvalifikationer:
Kendskab til et længere historisk forløb.
Færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode.
Færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale.
Forståelse for at historiske fremstillinger er fortolkninger og ikke autoritative sandheder.

Kompetencer:
Evnen til at skabe overblik og finde sammenhænge.
Evnen til at analysere og vurdere argumenter og fortolkninger.
Evnen til at strukturere viden med henblik på skriftlig formidling inden for en given tidsfrist.

Indhold

Indiens historie fra midt i 1700-tallet til midt i 1900-tallet er dramatisk og fascinerende. Endnu i begyndelsen af 1700-tallet var Indien hjemsted for et af verdens mægtigste og mest avancerede statsdannelser, Mogulriget. Men i løbet af århundredet brød riget sammen og gradvist overtog det britiske East India Company kontrollen med subkontinentet. Gennem 1800-tallet var det meste af Indien underlagt britisk styre og blev til the jewel in the crown og centrum for Victoriatidens imponerende imperium. Fra århundredets slutning begyndte inderne imidlertid at kræve medbestemmelse og selvstyre. Den indiske nationalistbevægelse fik for alvor betydning, da den gådefulde og karismatiske M. K. Gandhi trådte ind på scenen i 1915. Efter tre årtier lykkedes det for Indien, som en af de første kolonier, at opnå uafhængighed. Til Gandhis store fortrydelse, betød stigende spændinger mellem Indiens to store religiøse grupper, at de nye uafhængige stater - Indien og Pakistan - fødtes i et blodbad af religiøst betinget vold.

Indiens historie i denne periode er genstand for interessante diskussioner mellem historikere, som bl.a. handler om hvad kolonialisme egentlig er. Blandt de spørgsmål, vi vil undersøge nærmere i løbet af kurset, er følgende:
- Hvordan kunne relativt få briter (ansat i et handelskompagni) vinde herredømmet over et stort og rigt område som Indien?
- Hvordan bar briterne sig ad med at kontrollere Indien? I hvor høj grad var inderne selv med til at opretholde koloniherredømmet?
- Hvordan skal vi vurdere konsekvenserne af det britiske styre for Indiens langsigtede økonomiske, sociale og politiske udvikling?
- Hvordan kan vi fortolke uafhængighedskampen? Var Gandhi virkelig en ikke-volds apostel, eller kan vi komme bag om myten?

Faglige forudsætninger

Underviser

Niels Brimnes

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning, seminarpræg Dansk

Litteratur

Grundbøger:

S. Bose og A. Jalal: Modern South Asia. History, Culture, Political Economy. 2nd ed. London: Routledge 2003
Judith M. Brown: Modern India. The Origins of an Asian Democracy. 2nd ed. Oxford: Oxford University Press 1994
Et kompendium med kopierede tekster vil kunne købes ved semesterstart.

Tid og sted

Tirsdag 8-9 i lokale 1412/229 og 11-13 i lokale 1411/247

Fredag 8-9 i lokale 1328/014 og 12-14 i lokale 1328/014

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Bunden skriftlig hjemmeopgave