[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Historisk Emne 2, kildenært emne, hold IV
Retten til magt
Kvalifikationer:
Et indgående kendskab til et historisk emneområde.
Færdigheder i at arbejde selvstændigt med kilder.
Færdigheder at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder.
Kompetencer:
Evnen til selvstændigt at finde og vurdere relevant materiale.
Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden.
Evnen til at definere, strukturere og gennemføre et selvstændigt projekt.
Perioden mellem 1600 og 1800 udgør en statsdannelsesepoke, hvor retten til magt både blev samlet på fyrstens guddommelige hænder og kanaliseret videre til folket som en naturgiven ret. Undervisningen i foråret koncentrerede sig om den absolutistiske fyrste, de forskellige fyrstendømmer i Europa og måden hvorpå disse fyrster legitimerede og manifesterede deres magt. Statens eller fyrstens ret til magt afspejlede sig også i retten til at lovgive og til at straffe. I efteråret vil vi beskæftige os med, hvordan fyrstens magt blev udtrykt gennem lovgivning, opbygningen af retssystemet og regulering af det sociale liv. Samtidig vil vi bruge retssystemet som indgang til studiet af lokale magtstrukturer, af retten til magt i lokalsamfundet og i husstanden.
Davis, Natalie Zemon: Fiction in the Archives. Pardon tales and their tellers in sixteenth century France. Stanford University Press, 1987
Hull, Isabel V.: Sexuality, State and Civil Society in Germany 1700-1815. Cornell University Press, 1996
Jansson, Karin Hassan: Kvinnofrid. Synen på Våldtäkt och konstruktionen af kön i Sverige 1600-1800. Uppsala University Library, 2002
Langen, Ulrik (red.): Ritualernes magt. Ritualer i europæisk historie 500-2000. Roskilde Universitetsforlag, 2002
tirsdag 9-12 i lokale 336, bygning 1325
torsdag 11-14 i lokale 034, bygning 1410
