Historisk Emne 2, hold I ( efterår 2007 - 25 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
(se under Undervisnings- og arbejdsform)
-
Niveau:
Bachelor
-
Semester/kvarter:
2 semestre
-
Semester/kvarter:
2 semestre
-
Timer per uge:
3 timer
-
Deltagerbegrænsning:
max. 30 deltagere
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Humanistiske Fakultet
-
Udbud ID:
8799
Titel
Historisk Emne 2, kildenært emne, hold I
Danmark, Norden og Europa 1945-2007
Formål
Kvalifikationer:
Et indgående kendskab til et historisk emneområde.
Færdigheder i at arbejde selvstændigt med kilder.
Færdigheder at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder.
Kompetencer:
Evnen til selvstændigt at finde og vurdere relevant materiale.
Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden.
Evnen til at definere, strukturere og gennemføre et selvstændigt projekt.
Indhold
I årene efter 2. verdenskrig orienterede Danmark sig i retning af Norden. Der blev etableret et fælles dansk-svensk arbejdsmarked (1946), man dannede den nordiske pasunion (1951) og Nordisk Råd (1952), og de nationale statsborgerskabsrettigheder blev i sidste halvdel af 1940erne og 1950erne gradvis udvidet til at omfatte alle nordiske statsborgere.
Danskerne og de danske politikere var indstillet på at gå langt videre i samarbejdet med de øvrige nordiske lande end i samarbejdet med det øvrige Europa. I 1947 indledtes der på dansk initiativ forhandlinger om oprettelsen af et nordisk fællesmarked, og disse forhandlinger fortsatte helt frem til 1959, selv om der med beslutningen om dannelsen af et europæisk fællesmarked i 1955 fremkom et klart alternativ til de nordiske fællesmarkedsplaner. I årene 1968 foreslog den danske regering nye drøftelser om et nordisk fællesmarked (NORDEK), og først efter disse forhandlingers sammenbrud i 1970 meldte Danmark sig ind i EF (i 1973).
Inden for sikkerhedspolitikken var Danmark også stærkt interesseret i en nordisk løsning. I 1948-49 gjorde den danske regering en stor indsats i diskussionerne om dannelsen af et skandinavisk forsvarsforbund. Planerne kuldsejlede imidlertid, og Danmark og Norge meldte sig ind i NATO i 1949.
Undervisningen vil koncentrere sig om det centrale spørgsmål om, hvorfor et flertal af danskere og danske politikere i hele den første generation efter 2. verdenskrig foretrak et nordisk samarbejde frem for Danmarks deltagelse i den bredere vesteuropæiske integration. Hvorfor var man i 1940erne, 1950erne og 1960erne så interesseret i Norden? Hvorfor ville man absolut afprøve en nordisk løsning på de sikkerhedspolitiske problemer, før man meldte sig ind i det bredere vestlige samarbejde? Og hvorfor skulle der gå næsten 20 år fra EF blev oprettet, til Danmark tilsluttede sig?
Et andet centralt spørgsmål vil være, hvorfor det nordiske samarbejde trods den store opbakning i befolkningen og blandt politikerne ikke blev en succes inden for det sikkerhedspolitiske og markedspolitiske område, mens det på andre områder (f.eks. inden for kultur, arbejdsmarked, miljøpolitik og socialpolitik) var flere årtier foran det bredere europæiske samarbejde.
Efter 1973 blev det nordiske samarbejde fortsat kraftigt udbygget, men Norden og Europa blev nu ikke længere set som alternativer til hinanden. Det nordiske samarbejde og den europæiske integration blev Norden og Europa blev herefter betragtet som to forskellige typer samarbejde, som gensidigt supplerede hinanden.
Vi vil se på baggrunden for dette skift og for Danmarks politik i forbindelse med den fortsatte udbygning og udvikling af begge samarbejder i løbet af de seneste 30 år. Mens der efter 1973 fortsat var bred opbakning til det nordiske samarbejde, blev uenigheden om Danmarks deltagelse i den europæiske integration en fortsat kilde til splittelse både mellem politikerne og i befolkningen.
Et centralt spørgsmål i den sidste del af undervisningen vil derfor være, hvad der var baggrunden for den store splittelse, som fortsat kom til udtryk f.eks. i forbindelse med folkeafstemningerne om EF-pakken i 1986, om Maastricht-traktaten i 1992/1993, om Amsterdam-traktaten i 1998 og om den fælles mønt i 2000.
Faglige forudsætninger
Underviser
Lars Hovbakke Sørensen
Undervisnings- og arbejdsform
Holdundervisning, seminarpræg dansk
Litteratur
Litteratur: Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år (Aschehoug 2004) + De Nordiske Fællesskaber. Myte og realitet i det nordiske samarbejde. Den jyske Historiker, vol. 69/70, 1994 (1994) + diverse andre tekster.
Tid og sted
onsdag 14-17 i lokale 247, bygning 1411
Studieordning og bedømmelse
-
Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
Fri skriftlig hjemmeopgave + mundtlig
