[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
· dokumenterer viden om og forståelse for en bestemt idéhistorisk problemstilling
· viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske
kontekst.
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for
Kandidatuddannelse i idéhistorie.
1) Den 26/10: Hvad er totalitarisme?
2) Den 2/11: Humanisme og oplysning.
3) Den 9/11: Humanisme og oplysning.
4) Den 16/11: Wittgenstein og religiøsitet.
Endnu ikke oplyst.
Fredagene den 26/10, 2/11 & 9/11 & 16/11 kl. 9.00 - 12.00.
10 (under forudsætning af, at der vælges Seminareksamen;
Vælges der andre eksamensformer kan der gives 20 ECTS - jf.
punktet Prøveform)
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i
studieordningen for Bachelor
uddannelse i idéhistorie.