[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At give indsigt i Walter Benjamins erfaringsteori og anspore til brug og diskussion af den.
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
· dokumenterer viden om og forståelse for en bestemt idéhistorisk problemstilling
· viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske
kontekst.
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for
Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Den tyske filosof Walter Benjamin er kendt for sin stil. Han foretrak de små genrer - fragment,
aforisme og essay - frem for den akademiske afhandlings form, og han mættede hellere sine
tekster med tankebilleder end med systemfilosofi. Disse valg var imidlertid ikke bare udtryk for en
stil. Han skrev, som han gjorde, fordi han tænkte, som han gjorde, og hans tænkning var
determineret af de erfaringsteoretiske spørgsmål, som Immanuel Kants filosofi gav anledning til.
Kurset vil sætte fokus på de konturer af en erfaringsteori, der kan spores i Benjamins forfatterskab
lige fra hans tidligste tekster, f.eks. hans filosofiprogram, til hans sene tekster, herunder det såkaldte
reproduktionsessay. Det vil være organiseret som tre heldagsseminarer, der hver især vil behandle
henholdsvis Benjamins filosofiske projekt, hans idéforståelse og hans aurabegreb. Hvert seminar
indledes med en forelæsning efterfulgt af fælles frokost. Herefter vil følge arbejde i grupper med
Benjamins tekster samt fremlægning af gruppearbejdet og diskussion i plenum. Der fordres stor
aktivitet af alle, hvorfor deltagelse i seminarerne kræver, at man også deltager i det indledende
orienteringsmøde.
Lektor, dr. Phil. Dorthe Jørgensen.
Forelæsninger, gruppearbejde, fremlægning og diskussion i plenum mv
.
Følgende tekster af Walter Benjamin "Om den kommende filosofis program" i Walter Benjamin
oversat (Slagmark 1989); "Über das Programm der kommenden Philosophie" i Gesammelte
Schriften Band II/1 (Suhrkamp 1980); "Erfaring og fattigdom" i Kulturkritiske essays (Gyldendal
1998); "Erfahrung und Armut" i Gesammelte Schriften Band II/1; "Erkendelseskritisk fortale" i
Walter Benjamin oversat ; " Erkenntniskritische Vorrede" i Gesammelte Schriften Band I/1; "Lille
fotografihistorie" i Kulturkritiske essays ; "Kleine Geschichte der Photographie" i Gesammelte
Schriften Band II/1; "Kunstværket i den tekniske reproducerbarheds tidsalder" i Kulturkritiske
essays ; "Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit" i Gesammelte
Schriften Band I/2; "Om den mimetiske evne" i Walter Benjamin oversat ; "Über das mimetische
Vermögen" i Gesammelte Schriften Band II/1; "Lære om det lignende" i Tankestreger (Modtryk
1989); "Lehre vom Ähnlichen" i Gesammelte Schriften Band II/1. Endvidere diverse relevant
sekundærlitteratur.
Orienteringsmøde den 5/9 + 3 onsdage kl. 11.00-17.00.
10 (under forudsætning af, at der vælges Seminareksamen;
vælges der andre eksamensformer kan der gives til 20 ECTS -
jf. punktet Prøveform)
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i
studieordningen for Bachelor
uddannelse i idéhistorie.