Filmens iscenesættelser - et emne om filmstil og stilhistorie ( efterår 2007 )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
(se under Undervisnings- og arbejdsform)
-
Niveau:
Kandidat
-
Semester/kvarter:
Semester
-
Timer per uge:
3 timer
-
Deltagerbegrænsning:
30
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Humanistiske Fakultet
-
Udbud ID:
8379
Formål
Filmens iscenesættelser har til hensigt at gøre deltagerne til eksperter i filmstil ved at belyse emnet fra et æstetisk, historisk og teoretisk perspektiv. Det er ikke et decideret filmanalytisk emne, men pga. af de forskellige stilarter og de forskellige måder at tænke stil på, som vil blive præsenteret i litteraturen og undervisningen, vil der være en analytisk bonus forbundet med forløbet. Litteraturkritikeren Brian Boyd har polemisk udtalt: [O]ften university literary studies invite students to operate as literary critics before they have become sensitive readers. Filmens iscenesættelser går til forsvar ved at forstærke deltagernes analytiske overblik og sensivitet og derved bygge et bedre grundlag for kritisk virke.
Indhold
Konstruktionen og orkestreringen af de billeder og lyde, som kommer os i møde på en ganske ordinær biograftur anno 2007 har en fascinerende, kompleks og broget historie i bagagen. I dette emne vil vi beskæftige os med, hvorledes filmens iscenesættelsesstrategier har manifesteret sig på forskellige tidspunkter i filmhistorien fra stumfilmen til Ringenes Herre.
Selv om vi kommer til at berøre nogle af filmstilens teknologiske, kulturelle og økonomiske forklaringsrammer, så handler dette forløb først og fremmest om filmene selv. Omtrent 3/4-dele af forløbet er afsat til at diskutere de enkelte stilistiske virkemidler såsom redigering, kamerabevægelse og kompositionsstrategier samt de forskellige kontekster, hvori filmstil kommer til udtryk: auteurstil, gruppestil samt nationale/transnationale og periodiske stilarter. Vi vil blandt andet beskæftige os med klassiske og post-klassiske Hollywoodfilm.
Vi kommer løbende til at diskutere stilbegrebet i forhold til fx betydningsdannelse, men i sidste del af forløbet vil vi på mere gennemgående vis udvide vores perspektiv og relatere filmstil til genrebegrebet og narrationsmodi. Forholdet mellem stil og narration kan konfigureres på flere måder. Vi vil fokusere på tekster af henholdsvis David Bordwell og Noël Burch i den henseende. Genre betegner forskellige kategorier af film, men ikke alle filmkategorier er genrer. Sort-hvid film og Cinemascope-film er filmkategorier, men få vil kalde dem for genrer. Hvorfor ikke?
Hensigten med inddragelsen af genre er tofoldig. For det første vil vi tackle spørgsmålet: hvorledes definerer vi genre - og i særdeleshed - hvorledes definerer vi genre i forhold til stil? Dette indledende spørgsmål leder over i vores andet og mere centrale foretagende: hvordan kan vi gøre rede for sammenspillet mellem stilistiske virkemidler som fx redigering, belysning samt kamerabevægelser og genrebetegnelser som romantisk komedie, melodrama, western og horror?
Faglige forudsætninger
Grundfag eller Suppleringsfag i Medievidenskab.
Faget forudsætter ikke særlige filmfaglige kvalifikationer. En viden om filmens grundlæggende iscenesættelser vil deltageren dag kunne drage nytte af i forhold til analyse af andre audio-visuelle udtryk.
Underviser
Jakob Isak Nielsen
Undervisnings- og arbejdsform
Emnet bliver tilrettelagt således, at der bliver en vekselvirkning mellem forelæsning, studenteroplæg og diskussion. Typisk vil underviseren lægge ud med at præsentere hovedtrækkene inden for ugens emne og dernæst åbne for en diskussion på holdet.
Emnet bevæger sig i krydsfeltet mellem æstetik, historie og genre- og fortælleteori, og der vil i de afsluttende eksaminensopgaver være mulighed for at beskæftige sig med såvel analytiske, teoretiske og æstetisk-historiske problemstillinger.
Dansk
Litteratur
Læsemængden vil typisk bestå af to eller tre artikler/kapitler per uge. Der vil ikke være en decideret grundbog. I stedet vil I få the best off, nænsomt udvalgt af underviseren. En overvejende del af litteraturen bliver engelsksproget. Man kan naturligvis ikke undervise i filmens iscenesættelser uden også at se film, og derfor vil en ugentlig filmvisning være en central del af forløbet. Selvom man har set filmene før, vil forløbet givetvis (forhåbentlig!) anspore til at bemærke iscenesættelser, som man ikke var opmærksom på før.
Evt. udbydende faggruppe
Medie- og samfundsteori og medieæstetik, Mediesystemanalyse og kommunikationstilrettelæggelse
Titel
Filmens iscenesættelser - et emne om filmstil og stilhistorie
ECTS
10/15/20
Har de stud. mulighed for at samarb. med en ekstern partner
Nej
Bedømmelse
Ifølge studieordning
