Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Multimedieæstetik (Informationsvidenskab, linie B) ( efterår 2007 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: E2007
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer og 2 øvelsestimer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 9735

Formål

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Viden om multimediernes formsprog
  • Kendskab til multimediernes kultur- og æstetik-historiske forudsætninger.
  • Kendskab til multimediegenrer og -værker inden for digital æstetik.
  • Kendskab til og forståelse af centrale opfattelser af interaktive teknologier, herunder multimedier, som teknisk, socialt og kulturelt fænomen.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige kompetencer:

  • Evne til at forstå og vurdere digitale mediers æstetiske udtryksmuligheder.
  • Kunne analysere og udtrykke sig skriftligt og argumentativt om æstetiske problemstillinger i digitale medier.
  • Evne til at formidle vurderinger af ITs kulturelle og æstetiske dimensioner.
  • Kunne analysere og fortolke digital kunst og underholdning.
  • Grundlæggende forståelse for kulturelle og æstetiske dimensioner i øvrige anvendelser af digitale medier.
  • Evne til at indgå i en faglig dialog om IT ud fra æstetiske kriterier.
  • Evne til at diskutere multimedier som et tværfagligt felt samt at agere og reflektere i dette.

Multimedieæstetik indfører i kritisk, æstetisk analyse og reception af multimedier med vægt på digitale kunstformer og spil. Desuden indfører disciplinen i multimediets kultur- og æstetikhistoriske forudsætninger.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • evner at analysere, fortolke og reflektere over æstetiske problemstillinger i et multimedieprodukt på baggrund af de gennemgåede teorier og metoder.

Indhold

Faglige forudsætninger

Underviser

Søren Pold

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, studenteroplæg, øvelser og diskussion. Dansk

Litteratur

Studieordning og bedømmelse


Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og multimedier

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven kan aflægges på én af følgende to måder:

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (75% tilstedevær samt godkendt aflevering af obligatoriske opgaver) består prøven af en fri, skriftlig opgave, hvis emne aftales med eksaminator. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der indgår normalt 2-4 studerende i en gruppe.
Omfanget af opgaven er 12 - 15 sider pr. studerende.
Prøven afvikles midtvejs i semestret (5. kvarter).

Prøveform: Fri, skriftlig opgave.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 7-skala.
Vægtning: 10 ECTS.

b) Prøven består i en bunden skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Omfang 20-25 sider. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i et af eksaminator formuleret spørgsmål ud fra pensum. Der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen.
Prøven afvikles midtvejs i semestret (5. kvarter).

Prøveform: Mundtlig prøve.
Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige besvarelse. Den mundtlige eksamen varer 30 min. inkl. censur.
Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning: 10 ECTS.