Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Musik og lyd som kommunikative virkemidler i medierne. ( efterår 2007 )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Semester
  • Timer per uge: 3 ugentlige timer - evt. med mulighed for et dagsseminar.
  • Deltagerbegrænsning: 25
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 8455

Formål

Kursets formål er at præsentere forskellige teorier og metoder til analyse af, hvordan musik og lyd fungerer som kommunikative virkemidler i samspil med billeder, tale og tekst. Teorierne vil blive diskuteret og afprøvet i forhold til forskellige medier, genrer og medietekster. Den studerende vil således erhverve kompetence i (selvstændig) analyse af og teoretisk refleksion over musik og lyds rolle i forskellige medieformer og dermed få kvalificeret analysen af mediernes auditive udtryk samt andre non-verbale udtryksformer. I kurset indgår desuden en empirisk undersøgelse, hvor de studerende i mindre grupper får mulighed for at arbejde med produktions- eller receptionsstudier i relation til kursets emne.

Indhold

Den lydlige iscenesættelse i form af reallyde, effektlyde, musik og støj spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi oplever og genererer betydning i mødet med forskellige medieudtryk, men ofte overhøres lydsiden i medieanalysen. Med vægt på receptionen af audiovisuelle medier vil kurset præsentere forskellige teoretiske tilgange og metoder til analysen af lyd og musik. Fokus vil være på, hvordan musik og lyd fungerer som kommunikative virkemidler, og hvordan betydning genereres i samspil med øvrige udtryk som billeder, tekst, tale og narrativt forløb. Det teoretiske afsæt vil være kognitionsteorien, men pensum vil dække et bredt tværfagligt felt (kognitiv semantik, metaforteori, emotionsforskning, film-, medie-, musik-, æstetik- og kulturteori). Kurset vil lægge op til den studerendes selvstændige afprøvning af teori og metoder på forskellige medieudtryk, og i en empirisk receptions- eller produktionsanalyse vil det ligeledes være muligt at arbejde med selvvalgte emner. D. 11. oktober 2007 afholdes det offentlige seminar Medier, musik og følelser arrangeret af underviseren. Her vil flere af pensums forfattere deltage, og dette seminar vil således indgå i undervisningen.

Faglige forudsætninger

Grundfag eller Suppleringsfag i Medievidenskab

Underviser

Iben Have

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, seminarer, gruppearbejde og -fremlæggelser, studenteroplæg samt mindre skriftlige øvelser. Dansk

Litteratur

Fremlægges senere

Evt. udbydende faggruppe

Medie- og samfundsteori og medieæstetik, Metodeteori og medieproduktionanalyse

Titel

Musik og lyd som kommunikative virkemidler i medierne.

ECTS

10 / 15 / 20

Har de stud. mulighed for at samarb. med en ekstern partner

Ja, i det empiriske projekt, hvor de skal foretage produktions- eller receptionsstudier.

Bedømmelse

Iflg. studieordning