[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Emnestudium: Dansk Guldalder
Dette udbud kan ligge til grund for eksamen i Emnestudium I eller Emnestudium II. For sidefagsstuderende endvidere for Tematudium I eller Temastudium II.
KANDIDAT:
De faglige mål er, at den studerende
SIDEFAG:
De faglige mål er, at den studerende
Dansk guldalder (ca. 1800-1850) er den kunsthistoriske betegnelse for romantikkens tid i Danmark. Hvor den europæiske romantik oftest karakteriserer sig ved dramatiske, følelsesladede handlinger (Géricault, Delacroix, Goya) eller sublime naturscenerier (C.D. Friedrich), karakteriserer den danske guldalder sig ved afdæmpede afbildninger af tidens borgerskab og mere jordnære skildringer af det danske landskab (C.W.Eckersberg, C. Købke, J.Th. Lundbye, M. Rørbye m.fl). Men det gør ikke den danske kunst mindre spektakulær. Snarere tværtimod finder man i den danske guldalder en æstetisk sensibilitet, der går i en mere naturalistisk og realistisk retning. Og denne retning synes at give plads for en kunstnerisk udfoldelse, hvor friluftsmaleriets dyrkelse af skitsen som visuel udtryksform er med til at fremskynde kunstens autonome status. Dyrkelsen af friluftsstudiet og skitsen rummer derfor et progressivt potentiale i perioden. I dansk kunsthistorisk sammenhæng er dette aspekt imidlertid underbelyst; det samme gælder studiet af paralleller mellem den danske guldalder og den europæiske romantik. I forlængelse heraf er det kursets hensigt at etablere en række nye synsvinkler på den danske guldalder med det mål at skabe fornyet opmærksomhed omkring denne spændende epoke indenfor dansk kunst og kultur.
Kursets opmærksomhed vil rette sig mod emner som kunstens autonomi, skitsens æstetik, guldalderbegrebets konstruktion, periodens synskultur, kunstnernes rejser og turismens fremmarch, fotografiets fremkomst og relation til billedkunsten mm.
Vi vil se på kendte og ukendte værker af de danske guldalderkunstnere, læse uddrag af deres breve/dagbøger, se paralleller til tidens litteratur, undersøge receptionen af perioden/kunstnerne/kunsten. Kurset vil også være en kritisk funderet undersøgelse af den eksisterende forskning og vil derfor prioritere metodebevidsthed og teoretisk refleksionsniveau højt. Vi vil udpege forskelle mellem den traditionelle kunsthistories metoder og den ny kunsthistories metoder. Denne prioritering sker på baggrund af, at den kunsthistoriske forskning i guldalderen med få undtagelser (M. Nykjær, H. Dam Christensen og R. Linnet) har været/er præget af en museal forankring i tilknytning til kunstmuseernes udstillingsvirksomhed. Udstillingsbaseret forskning synes oftest at føre til monografiske udstillinger og kataloger, hvor én kunstners liv og levned sættes under lup. Men denne traditionelle metode inddrager sjældent teori, ekspliciterer sin metode eller ser koblinger på tværs af tid, sted og genrer. På kurset vil vi diskutere, hvordan/hvorvidt vi kan/skal ændre på disse traditionelle metoder.
I forløbet indgår en ekskursion til København, hvor vi besøger Glyptoteket, Statens Museum for Kunst/Kobberstiksamlingen og Den Hirschsprungske Samling. Vi går her i dialog med institutionernes ledere/inspektører for at spørge ind til deres forskningsstrategier og metoder i forhold til guldalderen.
Karina Lykke Grand
Der vil foreligge kompendium til undervisningsstart.
Hans Dam Christensen, Forskydningens kunst. Kritiske bidrag til kunsthistoriens historie, Multivers. Det akademiske forlag 2001
Diverse artikler fra Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, Kbh. 1994.
Uddrag fra James Buzard, The Beaten track - European Tourism, Literature, and the Ways to Culture, 1800-1918, New York 1993
