[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
10
Siden postmodernismen begyndte at interessere sig for tilværelsens mere flydende, forføreriske aspekter udmøntet i begreber som supplement og parergon er tilsyneladende uvæsentlige fænomener som draperier blevet genstand for opmærksomhed bl.a. i form af G. Deleuzes bog om de barokke folder, Le Pli (1988), Orlan udstilling The Draping, The Baroque i Venedig (1996) samt en konference og udstilling om draperier på National Gallery i London i 2002.
Vi vil i første omgang afsøge draperiernes historie, status og funktion i en kunsthistorisk sammenhæng med værkanalytiske nedslag hos bl.a. Bernini, Thorvaldsen, engelsk klassicerende æsteticisme (Lord Leighton) og Orlan sat i perspektiv af kunstteoretiske/æstetikfilosofiske draperi-refleksioner hos Winckelmann, J. Reynolds, Kant, Hegel, Nietzsche og J. Derrida.
Men også andre felter i den visuelle kultur bliver interessante: I takt med, at draperier gradvist mister relevans i billedkunstnerisk sammenhæng i løbet af anden halvdel af 1800-tallet, manifestererdraperierne sig i stadig større grad i de nue stormagasiners vareæstetiske udstillingsstrategier, i indendørsarkitektoniske sammenhænge (hvor den viktorianske, feminine smagimødegås af designteoretikere som Pugin, Eastlake og Ruskin) og i den opdukkende haute couture.
I og med Frankrigs kolonialisering af Nordafrika ændrer draperier og slørs status sig tendentielt fra noget civilisatorisk antik-forbundet til noget barbarisk i en indskrivning af primært den afrikanske kvindes klædedragt i en orientalistisk diskurs, der i den visuelle kultur viser sig i form af bl.a. "det koloniale postkort" og de fantasmer og stereotypier, der artikuleres i disse (m. Alloua). I denne sammenhæng fremanalyseres problemstillinger, der bl.a. via Franz Fanons refleksioner over Frankrigs af-slør-ing af Algeriet fra 1950'erne vil blive ført op til den aktuelle hijab- eller tørklæde-debat i Europa.
En ret excessiv passion for étoffes, slør og draperier, findes hos den franske psykiater Clérambault både teoretisk og i form af en omfangsrig fotografisk dokumentation af afrikanske kvinder. Via Clérambault introduceres også psykoanalysens bud på draperier og slørs relation til begæret og den såkaldte maskerade (her vil også den lange kunsthistoriske tradition for at forsyne malerier med forhæng blive omtalt i forbindelse med psykoanalytikeren J. Lacans sløring af Courbet-maleriet Verdens oprindelse). Her vil omdrejningspunktet være analyse af film, der i særlig grad i deres mise-en-scène betjener sig af sløringer.
Endelig vil en særlig form for sløring, camouflage eller DPM (Disruptive pattern material) og dennes trompe l'æil-draperinger blive inddraget.