Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Litteraturhistorisk emne: Litteratur og sygdom ( efterår 2007 )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: (se under Undervisnings- og arbejdsform)
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Efterår 2007
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: Nej
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 8783

ECTS

10

Titel

Litteraturhistorisk emne: Litteratur og sygdom

Formål

De faglige mål er, at den studerende opnår

  • Kendskab til relevante tekster, teorier, metoder og positioner inden for det valgte emne / problemfelt
  • Evne til at arbejde selvstændigt, reflekterende og kritisk med fokuserede problemstillinger inden for det valgte emne / problemfelt
  • Indsigt i metavidenskabelige perspektiver på det valgte emne / problemfelt

Indhold

Med den generelle kropslige nyorientering af humaniora og specifikt med fremkomsten af vidensfeltet Medical Humanities kan man i disse år iagttage en heuristisk tilnærmelse mellem litteraturvidenskaben og medicinen; to discipliner, der siden klinikkens fødsel i det 18. århundrede i stigende grad har distanceret sig fra hinanden. Formålet med dette forløb er, at vi med teoretisk udgangspunkt i tekster af bl.a. Roland Barthes, Gilles Deleuze, Michel Foucault, Geoffrey Hartman, Deborah Lupton, Susan Sontag og Jean Starobinski skal undersøge betingelserne for etableringen af et mellemværende mellem disciplinerne og de gensidige muligheder og udfordringer, de tilbyder hinanden.

Funderet i en antagelse om en basal sammenlignelighed mellem det lingvistiske tegn og sygdomstegnet er det gennemgående fokus i forløbet sygdommes sproglige væren, d.v.s. hvordan sygdomme opstår og udvikles i og med sproget. Omvendt lægger nogle af de ovennævnte teoretikere op til at betragte teksten som en krop, der udviser symptomer. I et historisk perspektiv diskuterer vi specifikke cases inden for fx følgende problemstillinger:

  • Hvordan litteraturen har forandret medicinens opfattelse af hvad sygdom er og hvordan sygdom virker
  • Hvordan litterære sygdomsrepræsentationer har genereret specifikke konceptioner af køn, klasse og race, der er blevet argument for konkrete, politiske handlinger
  • Hvordan sygdomsforestillinger har påvirket vores opfattelse af litteraturen selv: Hvorfor er nogle sygdomme tilsyneladende mere"litterære" end andre? Og hvorfor er nogle værker, forfatterskaber, endog hele epoker blevet betragtet som særligt disponerede for sygdom?

Faglige forudsætninger

Åbent for alle interesserede.

Underviser

Jens Lohfert Jørgensen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning med forelæsninger og studenteroplæg. Dansk

Litteratur

Kompendium med teoretiske tekster vil foreligge inden undervisningens start. Primærværker aftales i de første lektioner.

Tidspunkt

Onsdag 14-17

Bygning og lokale

Bygn. 1584, lokale 112

Bedømmelse

Skriftlig opgave/Synopsis og mundtlig prøve.