AU kursuskatalog arkiv

Almen Medicin og Klinisk Socialmedicin ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Kandidat
• Semester/kvarter: 10. semester
• Timer per uge: Kliniktid hos praktiserende læger 40 /uge I alt 80 timer Teoretisk undervisning Almen Medicin 9-14 timer/uge I alt 41 timer Teoretisk undervisning Klinisk Socialmedicin I alt 9 timer Kursets samlede varighed inkl. eksamen 5 uger
• Deltagerbegrænsning: Ja
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
• Udbud ID: 9586

Formål

Fagområdet almen medicin og klinisk socialmedicin skal give den lægestuderende færdigheder til at håndtere de uvisiterede helbredsproblemer, som patienter kontakter den praktiserende læge med. Den studerende skal kunne gennemføre en konsultation med teoretisk fundament i patientcentret medicin. I relation til kandidat uddannelsens kompetencemål bidrager almen medicin og klinisk socialmedicin specielt til:

Intellektuelle kompetencer:

- Anvende videnskabelig metode til at analysere og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for forebyggelse, udredning, diagnostik og behandling, herunder mulige hjælpeindsatser i andre sektorer som social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessektoren

- Kommunikere med patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere tværfagligt og tværsektorielt

Faglige kompetencer:

- Beskrive menneskers adfærd og reaktionsmønstre ved sygdom og behandling ud fra psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger

- Analysere årsager til sygdom, nedsat aktivitet og deltagelse

- Beskrive principperne for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, tidlig sygdomsopsporing og rehabilitering

Praksiskompetencer:

- Diagnosticere, udrede og behandle patienter med både enkle og komplekse sygdomme.

- Praktisere sociallægeligt samarbejde med socialsektoren

- Kunne håndtere patient forløb uanset om der er tale om kurativ behandling herunder trøste og lindre samt kunne principperne for terminal pleje

Mål:

Den studerende skal efter kurset i almen medicin kunne

Diagnostik, visitation, behandling og rehabilitering

1. Diagnosticere og iværksætte relevant behandling af sygdomme i almen praksis
2. Beskrive hyppige sygdomme og symptomers forekomst og fordeling i befolkning og i almen praksis
3. Beskrive følger af symptomer og sygdom med hensyn til funktion, aktivitet og deltagelse og betydningen af inddragelsen af kontekstuelle forhold (personrelaterede og omgivelsesmæssige faktorer) heri
4. Reflektere over hvorledes forskelle i prævalens og incidens af symptomer og sygdomme i almen praksis i forhold til hospitaler har betydning for diagnostik og behandling
5. Vurdere hvilke symptomer og sygdomme, der kan behandles i praksis, hvilke der kræver udredning og behandling i det sekundære sundhedsvæsen og hvilke der kræver rehabiliterende indsatser ved inddragelse af andre sektorer som social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessektoren
6. Reflektere over hvorledes omsorg, støtte, rådgivning og lindring indgår i den praktiserende læges dagligdag på lige fod med diagnostik, behandling og rehabilitering
7. Diskutere hvorledes patienten får det bedste forløb ud fra kendskab til samarbejdspartnere i social- og sundhedssektoren
8. Reflektere over hvorledes personligt kendskab til patient, familie, netværk og dennes omgivelser dels kan anvendes i forbindelse med diagnostik, behandling, kontrol og rehabilitering samt dels hjælpe lægen til at motivere patienten og øge dennes evne til at mestre symptomer og sygdom

Patientcentreret medicin

1. Anvende teorier for den patientcentrerede konsultationsproces, herunder at anvende forskellige kommunikationsformer til at vurdere patientens forestillinger, frygt og forventninger
2. Reflektere over at patient og praktiserende læge ofte har forskellige forestillinger og dagsordner og integrere patientens forestilling med sin egen sundhedsvidenskabelige forestilling i relation til patientens problem
3. Medinddrage patienten i valg af diagnostisk og behandling for at øge compliance
4. Reflektere over forskellene i den biomedicinske, socialmedicinske og psykologiske referenceramme og aktivt kunne anvende referencerammerne i mødet med patienten
5. Vurdere hvorledes symptomer og sygdom bestemmes af og virker ind på samspillet mellem patienten og dennes sociale relationer
6. Reflektere over den kulturelle baggrunds indflydelse på symptomoplevelse, symptompræsentation og forventning til behandling
7. Analysere egne konsultationer ved brug af analyseskema som hjælpemiddel

Forebyggende, sundhedsfremmede og rehabiliterende arbejde

1. Reflektere over den praktiserende læges muligheder for både individuel forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering og den forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering, der retter sig mod grupper i lokalsamfundet
2. Vurdere mulighederne for både opportunistisk og systematisk forebyggelse herunder screening
3. Vurdere mulighederne for iværksættelse af rehabiliterende indsatser
4. Anvende principperne for den motiverende samtale i mødet med patienten
5. Formidle en risiko til patienten herunder at sammenligne absolut og relativ risiko, number needed to treat og den anonyme vinder.

Indhold

10 teoretiske dage på afdeling på almen medicin alternerende med 10 dage hos en praktiserende læge. Den teoretiske undervisning tager udgangspunkt i autentiske optagede patient konsultation, som de studerende medbringer og har forberedt et oplæg omkring. Herudover vil undervisningen tage udgangspunkt i casestories bl.a. 6 store forberedte casestories i emner som diabetes, ryg, hypertension KOL, funktionelle lidelser og forebyggende undersøgelser.

Faglige forudsætninger

Intellektuelle kompetencer:

- Anvende videnskabelig metode til at analysere og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for forebyggelse, udredning, diagnostik og behandling, herunder mulige hjælpeindsatser i andre sektorer som social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessektoren

- Kommunikere med patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere tværfagligt og tværsektorielt

Praksiskompetencer:

- Diagnosticere, udrede og behandle patienter med både enkle og komplekse sygdomme.

- Praktisere sociallægeligt samarbejde med socialsektoren

- Kunne håndtere patient forløb uanset om der er tale om kurativ behandling herunder trøste og lindre samt kunne principperne for terminal pleje

Underviser

Adjunkt Hans Chr Kjeldsen, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed

Klinisk lektor Claus Vinther Nielsen, Afdeling for Klinisk Socialmedicin, Institut for Folkesundhed

Undervisnings- og arbejdsform

Både almen medicin og klinisk socialmedicin foregår som problemorienteret undervisning med udgangspunkt i selvstudium af teori, cases, egne optagede konsultationer og kliniske problemstillinger. Undervisningen i almen medicin foregår i halvdelen af timerne i hold med 15-20, den anden halvdel opdeling i to mindre hold; i klinisk socialmedicin i hold med 15-20.

I forløbet vil der være caseorienteret samundervisning mellem almen og klinisk socialmedicin.

Litteratur

Lærebog i Almen Medicin, 2. udgave (Ivar Østergaard, John Sahl Andersen, Bo Christensen, Niels Damsbo, Klaus Witt, Munksgaard 2007 )

Klinisk Socialmedicin (Niels Michelsen, Britt Toftgaard Jensen, Claus Vinther Nielsen, Fadls Forlag 2004. Til undervisning udleveres indstik til bogen. På hjemmesiden er angivet en læsevejledning.

Attester i Supplerende materiale til undervisningen i klinisk socialmedicin som uddeles.

Anbefalet læsning: Kognitiv terapi i lægepraksis, Allmennmedisinen (Steinar Hunskår).

Bedømmelse

Godkendelse af det kliniske ophold er en betingelse for indstilling til eksamen.

Mundtlig eksamen, varighed 45 minutter. Baseret på både selvvalgt konsultationsoptagelse og stillet spørgsmål: Den studerende gennemgår en af sine egne, udvalgte, optagede konsultationer ved brug af analyseskema og med udgangspunkt i principperne for den patientcentrede konsultationsproces. Der eksamineres i den kliniske problemstilling baseret på, at den studerende har haft mulighed for før eksamen at opdatere sin teoretiske viden om den kliniske problemstilling som optagelsen omhandler. Derudover stilles spørgsmål i et tilfældigt udvalgt emne indenfor enten almen medicin eller klinisk socialmedicin. Hjælpemidler: Analyseskemaet. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes fremlæggelse og diskussion. Ekstern censur.