[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
De studerende skal få indsigt i organismens opbygning og funktion på det molekylære niveau som forudsætning for
1) deres forståelse af sygdommes årsager, symptomer og behandling,
2) deres evne til at læse medicinsk faglitteratur og
3) deres mulighed for at kunne deltage i forskningsprojekter.
Mål:
De studerende skal kunne:
1. Beskrive kemisk relevante grundstrukturer og funktionelle grupper, samt anvende disse som basis for biostrukturers fysisk-kemiske egenskaber.
2. Beskrive simple uorganiske og organiske forbindelser, og anvende disse som byggesten for organismens makromolekyler.
3. Forklare anaboliske (dannelse af makromolekyler og andre cellulære strukturer) og kataboliske (nedbrydning af næringsstoffer og overskydende cellekomponenter) reaktionsforløb, samt den energetiske kobling mellem disse processer.
4. Klassificere enzymer og analysere deres rolle som katalysatorer.
5. Forklare proteiners funktion som fx receptorer, transportproteiner og strukturelle proteiner.
6. Forklare organisation og regulation af funktioner i og mellem celler.
7. Klassificere essentielle ernæringsmæssige faktorer og forklare deres biokemiske funktioner.
8. Anvende de mest almindelige metoder i eksperimentel og klinisk biokemi.
Den indledende undervisning på 4. semester i medicinsk Kemi omfatter:
Baggrund Periodesystem & Støkiometri; Bindinger & Molekylstruktur;
Intermolekylære Bindinger & Opløsninger; Energetik samt
Kemisk Ligevægt og Kinetik.
Værktøjer
Syrer & Baser; Reduktorer & Oxidatorer; Molekylstruktur &Isomeri; Generelle Fysiske og Kemiske Egenskaber af Organiske Strukturer.
Stofkundskab
Alkener & Alkyner; Alkoholer & Thioler; Aldehyder & Ketoner; Carboxylsyrer & Estere, Aminer & Amider; Carbohydrater; Aminosyrer & Peptider; Lipider samt Nukleotider & Nukleinsyrer.
Den efterfølgende undervisning på 4. semester i medicinsk Biokemi omfatter:
Cellulær Biokemi
Enzymers struktur og egenskaber, herunder enzymregulation.
Biologiske membraners struktur og egenskaber, herunder Transport.
Metabolisme alment, herunder Energioverførsel mellem anaboliske og
kataboliske processer, samt alment om intracellulær Regulation.
Metabolisme af Carbohydrater, Lipider, Proteiner og andre N-forbindelser.
Desuden vil der være tre temaforelæsninger i ernæring.
Bestået prøver og kurser på de første 3 semestre eller tilsvarende.
Lektor Mette Madsen, Institut for Medicinsk Biokemi.
Den indledende undervisning på 4. semester i medicinsk Kemi gives som:
Forelæsninger, 18 timer
Holdundervisning incl. gennemgang af opgaver, 36 timer
Den efterfølgende undervisning på 4. semester i medicinsk Biokemi gives som:
Forelæsninger, 21 timer, inkl. 3 temaforelæsninger.
Holdundervisning incl. genemgang af opgaver, 36 timer
Metodeundervisning incl. laboratorieøvelser, 17 timer
I alt 128 timer.
Den studerende forventes at møde velforberedt til timerne.
Ingen kursusdele er obligatoriske; men der forekommer fagligt bestemte bindinger mht laboratorieøvelserne, således at 4. semesters øvelser skal fuldføres tilfredsstillende, hvis man ønsker at deltage i 5. semesters øvelseskurser.
Kompendium til medicinsk kemi, A Overgaard Pedersen et al., Institut for Medicinsk
Biokemi 2006.
Medical biochemistry, John W Baynes et al., Elsevier Mosby 2005.
Supplement til medicinsk biokemi: 4. semester, A Overgaard Pedersen & M Madsen,
Institut for Medicinsk Biokemi 2007.
Biokemiske metoder, Birgitte Lüttge, Aarhus Universitet 2007.
Rekombinant DNA teknologi, Bent Honoré, Aarhus Universitet 2006.
Supplerende litteratur:
Metabolic Pathways, Sigma-Aldrich 2003.
Øvelsesvejledning: Basalt Øvelseskursus for stud.med.er kemi & biokemi, Institut for
Medicinsk Biokemi, 2007.
Selvevaluering.