[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At opnå et basalt kendskab til miljø- og arbejdsmedicinsk risikovurdering, herunder arbejds- og miljømedicinsk ætiologisk diagnostik, som forudsætning for rationel rådgivning på både det samfundsmæssige og det individuelle niveau. At få kendskab til fagets 4 hovedelementer: Toksikologi, miljøeksponering, eksponering i arbejdsmiljøet, og arbejds- og miljømedicin. At blive introduceret til bacheloropgaven på 6. semester.
De studerende skal kunne:
Fagets indhold kan deles i fire hovedemner:
Toksikologien omhandler de toksikologiske mekanismer hvormed xenobiotika kan påvirke kroppens organer og funktion. Undervisningen omfatter både de vigtigste mutagene, teratogene og allergene effekter, karakteristiske dosis-respons sammenhænge samt ekstrapolation fra in vitro og in vivo eksperimentelle modeller til den humane situation.
Miljøeksponering omhandler baggrund og strategi for forebyggelse af miljøbetingede sygdomme og sundhedsfremmende foranstaltninger. Undervisningen omfatter indføring i forebyggelsesmuligheder indenfor infektionssygdomme, luftforurening, drikkevand, spildevand, levnedsmidler og affaldshåndtering. Desuden inddrages livsstilsfaktorer og forekomst af ulykker. Sundheds- og miljøforhold samt forebyggelsestiltag i udviklingslande behandles sideordnet.
Eksponering i Arbejdsmiljøet omhandler risikovurdering med dertil hørende metoder til forebyggelse i arbejdsmiljøet. Hvor arbejdsmedicinen overvejende er orienteret mod en person og grupper af ansatte, er eksponering i arbejdsmiljøet arbejdspladsorienteret. Der fokuseres på udvalgte emner til eksemplificering af rationale bag grænseværdier og målestrategier.
I Arbejds- og miljømedicinen lægges hovedvægten på udredning af eksponering i relation til helbred og særligt at vurdere ætiologisk fraktion som grundlag for at vurdere sandsynligheden for kausalitet mellem påvirkninger og sygdom i enkelttilfælde. Der arbejdes derfor med udredning af historisk og aktuel eksponering ved anamnese, målinger og analogislutninger samt aktuel viden om arbejds- og miljørelaterede sygdomme. Det indgår også i undervisningen at forstå de basale principper for biologisk monitorering og helbredsovervågning samt de praktiske muligheder for at forhindre opståen eller progression af arbejds- og miljøbetinget sygdom.
Bestået 4. semester samt deltaget i forudgående eksaminer i Medicinsk Biokemi og Fysiologi med Biofysik eller tilmeldt sygeeksamen.
Professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin
Forelæsninger: 21 timer
Holdtimer, litteratursøgning: 6 timer
Holdtimer, klinikker: 5 timer
Danish.
Miljø- og Arbejdsmedicin, 2. udgave, 2003, F.a.d.L.s Forlag.
Følgende kapitler er ikke pensum: 1, 11, 26, 27, 28 samt appendicis.
Mundtlig tentamen i pensum med intern censur, bestået/ikke bestået