[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kurset retter sig mod studerende med diplomingeniøruddannelse i elektronik. Formålet er at sætte de studerende i stand til at følge mere avancerede kurser, hvori kvantefysiske aspekter anvendes.
Kurset giver en bred introduktion til kvantefysikken baseret dels på en gennemgang af historiske opdagelser, dels på en gennemgang af specifikke kvantesystemer.
Der tages udgangspunkt i de fundamentale begreber og historiske eksperimenter og der sluttes af med beskrivelsen af generelle fysiske systemer: indfangede partikler, tunneling, atomer, molekyler, lys- stof vekselvirkninger mv.
I kurset stiftes bekendtskab med kvantebrønde, harmoniske bevægelser, enkelt- og flerelektronatomer, impulsmomenter og spin, samt faste stoffer.
Emnerne behandles i en sådan detaljeringsgrad at de studerende selv bliver i stand til at regne på specifikke kvantesystemer.
Efter endt undervisningsforløb forventes de studerende at kunne:
-
redegøre for de grundlæggende principper bag kvantemekanikken, herunder Heisenbergs usikkerhedsrelationer og partikel- bølge dualiteten
-
beregningsmæssigt håndtere simple kvantesystemer, dvs. kunne udregne forventningsværdier for målbare størrelser samt matrixelementer for vekselvirkninger
-
redegøre for bølgefunktion og energispektre for en partikel fanget i en potentialbrønd, et harmonisk potentiale samt et Coulombpotentiale
-
redegøre for Røntgen og elektrondiffraktion på krystaller
-
beskrive mekanismerne, som holder atomer bundet sammen i molekyler
-
redegøre for de relevante kvantetal og energier hørende til vibration og rotation af molekyler
-
redegøre for elektroners opførsel i faste stoffer, herunder båndstruktur og Fermi energi for elektriske isolatorer, halvledere og ledere
MAT1, MAT2, FYS1 udbudt af Ingeniørhøjskolen i Århus
Jens Lykke Sørensen og Jakob Juul Larsen
Arthur Beiser:
Concepts of Modern Physics
, McGraw Hill 6
th
Ed.
Eksamen: 3. kvarter
Reeksamen: August
Afløsningsopgave, som skal afleveres én uge efter den er stillet. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern censur.