Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfag 1: Innovation, Organisation og Arbejde ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 13100

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

 

- viser indsigt i specifikke teoridannelser, problemstillinger og/eller metodiske tilgange inden for forskellige emnefelter.

 

- demonstrerer forståelse for de enkelte teoriers og/eller metoders omsætning til konkrete analyser af samfund og kultur, samt hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat.

Indhold

Antropologer er i dag efterspurgte i mange sammenhænge inden for erhvervsliv og det offentlige system. Den antropologiske metode efterspørges i forhold til innovative processer og medarbejderperspektiv, men også den antropologiske organisationsanalyses evne til at se bag om tingene eller fremhæve potentialet i det selvfølgelige har vist sig anvendelig. Antropologiens langsommelighed, etik og særlige sprogbrug udfordres dermed og kræver gentænkning.

 

I dette forløb skal vi læse klassiske analyser såvel som nyere litteratur inden for en vifte af emner i feltet:

virksomheds- og organisationskultur; design, kreativitet og innovation; kommunikation og magt; arbejde, identitet og mangfoldighed; praksis, rum og tid; udveksling og økonomi. Både dekonstruerende studier og studier med et mere anvendelsesorienteret sigte vil blive inddraget.

 

Kurset vil give den studerende et solidt indblik i tematikkens særlige empiriske og metodiske problemstillinger, som kan danne grundlag for videre studier inden for feltet innovation, organisation og arbejde. Undervisningen vil bestå af forelæsninger, studenteroplæg og mindre workshops omkring udvalgte temaer.

 

 

Faglige forudsætninger

Underviser

Anne Line Dalsgård & Mette Kjærsgaard

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsformen er projektorienteret, understøttet af forelæsninger, workshops og studenteroplæg

Litteratur

Bedømmelse

Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave

Omfang: max. 15 sider pr. studerende

 

Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.

Prøven må have deltagelse af max. 2 studerende.

 

Den til opgaven udarbejdede litteraturliste skal indeholde mindst 5 titler, der ikke indgår i undervisningens læseplan og som belyser nye vinkler af de udvalgte problemstillinger.