[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
- viser indsigt i specifikke teoridannelser, problemstillinger og/eller metodiske tilgange inden for forskellige emnefelter.
- demonstrerer forståelse for de enkelte teoriers og/eller metoders omsætning til konkrete analyser af samfund og kultur, samt hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat.
Hvad betyder det at fare vel igennem livet?
Sundheds- og velfærdsantropologi beskæftiger sig med hvordan forholdet mellem menneske, institution og samfund udspiller sig i forskellige livsfaser. Kurset retter sig mod studiet af de sociale og kulturelle aspekter af velfærd, sundhed og sygdom, blandt andet ved at sætte fokus på ideen om statens og civilsamfundets medansvar for borgerens velbefindende. Kurset har et bredt socialt og kulturelt perspektiv på sundhed, sygdom og velfærd, og giver mulighed for at beskæftige sig med så forskellige emner som: patientroller, sygdomsopfattelser, velfærdsbegreber, institutionsanalyse, familie, solidaritet, generationsforhold mm. Overordnet går vi bag om begreberne sundhed, sygdom og velfærd og ser på, hvordan ideer om det gode liv udtrykkes og praktiseres i forskellige kulturelle kontekster.
På kurset arbejdes aktivt frem mod den opgave, der skal udarbejdes efterfølgende, og det forventes derfor at de studerende i forløbet er aktive omkring oplæg, udvikling af egne interesseområder og selvstændig litteratursøgning.
Susanne Højlund og Christina Vestergård
Undervisningsformen er projektorienteret, understøttet af forelæsninger, workshops og studenteroplæg
Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave
Omfang: max. 15 sider pr. studerende
Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.
Prøven må have deltagelse af max. 2 studerende.
Den til opgaven udarbejdede litteraturliste skal indeholde mindst 5 titler, der ikke indgår i undervisningens læseplan og som belyser nye vinkler af de udvalgte problemstillinger.