Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Statistisk fysik II ( efterår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 2. kvarter
  • Timer per uge: 6
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 7791

Formål

Statistiske Fysik II er et kursus på mellemniveau, som forudsætter de indledende kurser i statistisk fysik og faststoffysik. Kurset giver de studerende fortrolighed med væsentlige metoder og synsvinkler, der sammen med kendskab til fænomener og begreber åbner for en forståelse af Statistiske Fysik. De studerende vil gennem undervisningen møde eksempler på aktuelle problemer inden for grundforskning, hvor Statistisk Fysik spiller en væsentlig rolle. Gennem arbejdet med teoretiske modeller opnår de kendskab til opstilling og anvendelse af fysiske modeller som middel til kvalitativ og kvantitativ forklaring af fænomener og processer. De studerende skal arbejde med tekster og reflektere over indhold og argumentation samtidigt med, at de møder en perspektivering af faget.

Indhold

Vi vil behandle emner som termodynamik, faseovergange, middelfeltsteori og Landau teori, sandsynlighedsteori og fordelinger, stokastisk dynamik, Langevin ligningen og master ligningen, grundlaget for den statistiske mekanik, de kanoniske og mikrokanoniske ensembler, tæthedsmatricen, kvantestatistik, hydrodynamik, diffusionligningen og Navier-Stokes ligningen, ikke-ligevægt, vækst, fraktaler og mønsterdannelse, bløde materialer, polymerer og flydende krystaller. Endelig vil vi også omtale emner i biofysik, såsom molekylære motorer og biomolekyler. Vi tager udgangspunkt i lærebogen og supplerer, når det passer ind, med artikler og materiale fra nettet, der indeholder nyere forskning indenfor de behandlede områder.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes de studerende at kunne:

  • opstille og anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fænomener i statistisk fysik
  • diskutere modellers gyldighedsområde
  • identificere de vigtigste elementer i artikler eller bøger inden for Statistisk fysik
  • vurdere gyldigheden af argumentationen i artikler eller bøger inden for Statistisk fysik
  • formidle et emne om Statistisk fysik og perspektivere faglige indsigter

Faglige forudsætninger

Faststof- og statistisk fysik I (AF 8)

Underviser

Hans Fogedby

Undervisnings- og arbejdsform

6 timer om ugen fordelt mellem forelæsninger, øvelser, gruppearbejde, anvendelse af internet

Litteratur

L. Reichl: A Modern Course in Statistical Physics

Kursushjemmeside

http://www.aula.au.dk/

Eksamensterminer

Eksamen: 2. kvarter

Reeksamen: Efter aftale med faglærer

Udbyder

Institut for Fysik og Astronomi

Tilmelding til undervisning

Tilmelding på Institut for Fysik og Astronomi

Bedømmelse

Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er individuel. Eksaminationstiden er 25 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Den studerende trækker et spørgsmål og giver en 10-15 minutters præsentation, derefter former eksaminationen sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Medvirken af intern censor. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering.