Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

H SEMØK Seminar - Økonomi (CU2006) ( efterår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 5. semester
  • Timer per uge: Kurset er en seminarrække. Timer per uge varierer.
  • Deltagerbegrænsning: Undervisningen vil foregå på seminarhold med max. 15 personer.
  • Undervisningssted: Herning
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 8514

Formål

Det er seminarrækkens mål:

 

- at træne de studerende i at kunne bearbejde og anvende den indlærte teori i brugbare løsninger for afgrænsede problemstillinger i virksomheder.

 

- at udvide og uddybe de studerendes økonomiske viden på områder, som undervisning kun i begrænset omfang har dækket.

- at træne evnen til at analysere, vurdere og kortfattet redegøre for de centrale elementer i et større litteraturgrundlag.

- at opøve evnen til målrettet og relevant litteratursøgning.

- at træne de studerende i målrettet formidling og argumentation for valgte angrebsvinkler.

Fagets formål er at den studerende tilegner sig yderligere viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Indhold

Seminarrækken i økonomi repræsenterer en undervisningsform, hvor vejleder og studerende gennem diskussion af udvalgte emneområder i relation til en praktisk problemstilling og på grundlag af en skriftlig rapport fra én studerende og opponentindlæg dykker dybere ned i analysen indenfor økonomiske fagområder.

 

Seminarrækken er ikke alene bundet til emner indenfor obligatorisk pensum for de økonomiske fag på HA, men vil indkredse alle relevante emneområder indenfor den nyere økonomi.

Personlig udvikling

Udover det faglige aspekt skal den personlige udvikling især fokusere på

 

- selvstændighed, målrettethed, kreativitet, argumentationsevne, bidrage i diskussioner, overblik, selvdisciplin og egen læring.

Faglige forudsætninger

Det forudsættes en viden indenfor de økonomiske fagområder, økonomistyring, regnskab og finansiering og investering svarende til pensum på 1., 2. og 4. semester.

Underviser

Finn Porsgaard (ansvarlig)

Undervisnings- og arbejdsform

Seminararbejde med opponentroller.

Litteratur

Er deltagerorienteret, idet det afhænger af hvilket litteraturvalg de studerende anvender

til de formulerede emneområder/praktiske problemstillinger.

Læringsmetoder i %

Projekt-/problemorienteret undervisning samt formidlerrollen 50 %

Klassediskussioner 30 %

Forberedelse til kursusforløbet 20 %

Pensum

Ikke særskilt pensum.

IT-færdigheder

Ingen

Beståelseskrav

De studerende skal opnå karakteren 02 eller derover efter 7-trinsskalaen, for at bestå.

Kriterier for målopnåelse

· Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget

o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget

o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget

o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

 

· Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)

o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)

o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)

o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)

o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

 

· Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.

o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)

o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar og ekspliciteret didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med - eller udviklet ift - emnet og opgaven.

Bedømmelse

Individuelt seminar med mundtligt forsvar