[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
I faget gives et grundlag for at kvantificere usikkerhed i forbindelse med beslutningstagning, således at man rationelt og logisk stringent kan træffe beslutninger inden for det erhvervsøkonomiske område, under hensyntagen til såvel konsekvenser som usikkerhed.
I forbindelse med arbejdet med store og uoverskuelige datamængder er der behov for statistiske metoder til at udvælge og bearbejde relevant information samt til at identificere evt. sammenhænge mellem økonomiske variable.
I mange beslutningssituationer tilvejebringes information således gennem udvælgelse af en stikprøve. Selve udvælgelsen af stikprøven er afgørende for værdien af den indsamlede information. Der er derfor behov for særlige udvælgelsesmetoder, således at bearbejdning, analyse og vurdering på et sandsynlighedsteoretisk grundlag er muligt. Følgende spørgsmål/trin, der knytter sig til de fleste beslutningssituationer, kan give et indtryk af, hvor statistik kommer ind og hvorfor:
Hvilken information er nødvendig?
Hvad er den relevante population eller proces?
Hvordan udvælges stikprøveenhederne?
Hvordan indhentes den nødvendige information fra stikprøveenhederne?
Hvordan anvendes stikprøveinformation som baggrund for at drage konklusioner om populationen eller processen?
Hvilke konklusioner kan træffes om populationen eller processen?
Praktisk anvendelse af faget viser sig blandt andet i kvalitetskontrol, markedsanalyse, meningsmåling, stikprøverevision og prognosticering.
Undervisningens udgangspunkter er kendskab til de sandsynlighedsteoretiske regneregler, der gælder for udfald af en og flere stokastiske udfald, herunder de standard sandsynlighedsfordelinger, der knytter sig til beskrivelse af stokastiske forsøg med udfald af såvel diskrete som kontinuert karakter. Det drejer sig om fordelingerne: hypergeometrisk, binomial-, poisson-, normal-, t-, F- og Ç 2 -fordelinger. I undervisningen behandles stikprøveteori i form af metoderne for simpel tilfældig, stratificeret, klynge- og systematisk udvælgelse. Dertil kommer brug af de almindeligste beskrivende mål for central tendens, variation, skævhed og fordelingsform i populationer og stikprøver. I behandling af stikprøveresultater benyttes såvel de induktive slutningsmåder i form af konfidensintervaller som de deduktive slutningsmåder i form af hypoteseprøvning.
Den studerende skal, understøttet af et softwareprogram som eksempelvis SPSS, beherske metoder, hvor han eller hun er i stand til at gennemføre test på og opstille konfidensintervaller for én eller flere middelværdier, varianser og andele samt foretage relevante sammenligninger af disse. Dertil kommer, at den studerende skal kunne gennemføre test på sammenhænge mellem 2 og flere variabler afhængig af den anvendte skalatype. Centrale analyser for test af sammenhænge er simple test via krydstabeller samt simple og multiple regressionsanalyser.
Overordnet kan fagets domæne således beskrives ved følgende centrale grundelementer:
Stikprøveudvælgelsesmetoder
Målet er, at de studerende
Gymnasial uddannelse med matematik på B niveau
John Vestergaard Olesen
Undervisningen er en kombination af følgende:
Forelæsning, øvelsesundervisning, gruppearbejde og selvstudium.
Danish.
Fastlægges senere
Forelæsning 30 %
Øvelsesundervisning 15 %
Gruppearbejde 10 %
Selvstudium 10 %
Forberedelse til kursusforløbet 35 %
Se den til enhver tid gældende undervisningsplan
Program Niveau
SPSS Opbygge/kombinere - kan strukturere og anvende, begrundet i forudsætninger og ønsket mål (5)
Karakteren 02 eller højere efter 7-trins-skalaen.
· Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
· Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
· Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages).
Hjemmeopgave efter 1. semester (intern censur).
Projekt og mundtligt forsvar efter 2. semester (ekstern censur).
