Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Bachelorprojekt, hold II, Dansk udenrigspolitik 1864-1940 ( efterår 2008 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 5. semester
  • Timer per uge: 3 timer i 8 uger
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10764

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • viser kendskab til sit selvvalgte historiske emne
  • kan udvælge og vurdere et relevant materiale
  • kan analysere en historisk problemstilling
  • kan redegøre for sine metodiske og teoretiske valg
  • kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
  • kan fremstille og formidle sit emne på en interessant måde

Indhold

Fra 1864 til 1940 stod Danmarks eksistens som selvstændig stat på spil. Nederlaget til Tyskland og de økonomiske og politiske interessemodsætninger mellem de europæiske stormagter betød, at Danmark levede livet farligt. Udbuddet vil behandle de overlevelsesstrategier, som danske udenrigspolitiske aktører udviklede for at håndtere Danmarks udsatte internationale stilling. Dansk neutralitets- og forsvarspolitik, Danmarks forbindelser til og placering mellem stormagterne, samarbejdet med de øvrige nordiske lande, politikken under Første Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 vil være nogle af de temaer, der vil blive berørt i undervisningen.

Årene fra midten af 1800-tallet til Anden Verdenskrigs udbrud var imidlertid også præget af en markant opjustering af det internationale retsprincip i den internationale politik. Udviklingen af neutralitetsretten og den humanitære krigsret, bestræbelserne for at løse internationale konflikter gennem forlig og voldgift og Folkeforbundets oprettelse var alt sammen udtryk for en fremvoksende international retsorden. Udbuddet vil derfor også se på, hvordan Danmark aktivt søgte at øge sin sikkerhed og udvide sit internationale manøvrerum gennem engagement i folkerettens udvikling, i Folkeforbundets nedrustningsarbejde og i de økonomiske, humanitære og intellektuelle samarbejdsbestræbelser, som fandt sted inden for organisationen.

Udbuddet vil introducere en række teoretiske tilgange, som kan danne begrebslig og forklaringsmæssig ramme om de studerendes egne projekter. Undervisningen vil blive tilpasset til de studerendes projekter, og oplæg om og diskussioner af problemformuleringer og synopser vil få en central placering i seminarerne.

Faglige forudsætninger

Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ects) på de første to år af bacheloruddannelsen.

 

Underviser

Karen Gram-Skjoldager

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter.

Litteratur

Carsten Holbraad: Danish Neutrality. A Study in the Foreign Policy of a Small State , Oxford 1991

 

Claus Bjørn og Carsten Due-Nielsen: Fra Helstat til Nationalstat 1814-1914, Dansk udenrigspolitiks historie bd.3 , København 2003

 

Bo Lidegaard: Overleveren, Dansk udenrigspolitiks historie bd. 4 , København 2003

 

Tid og sted

Fredag 8-11, bygning 1410, lokale 044

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Fri skriftlig hjemmeopgave. Maks 20 sider.