[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Mellem den sene middelalder og 1700-tallets slutning forandredes det danske samfund voldsomt. Af middelalderens kongemagt voksede en tidlig udgave af den moderne stat frem, og i 1660 hævede kongen sig over samfundet og loven og blev enevældig. Befolkningen blev i stigende grad disciplineret, civiliseret og pacificeret. I 1536 brød Danmark med den katolske kirke og paven i Rom og blev protestantisk. Efter en fase med voldsom religiøs ensretning i 1600-tallet oplevede man mod periodens slutning en begyndende sekularisering. Samtidig med alle de store forandringer og markante brud var samfundsudviklingen også karakteriseret ved en forbløffende kontinuitet og træghed. Danmark var gennem hele perioden et landbrugssamfund med stærke feudale træk, og mentaliteten var blandt brede befolkningsgrupper særdeles konservativ og traditionsbunden. F.eks. var forholdet mellem herremand og bonde på mange måder det samme omkring 1750 som omkring 1450.
Retsvæsenet gennemgik i perioden en udvikling så fundamental, at den siden er blevet karakteriseret som en juridisk revolution. Retsplejen var baseret på private søgsmål og finansiering, og retten trådte ikke i funktion uden en privat klage. Det retslige univers var i overvejende grad lokalt, og processernes formål var at genintegrere lovovertræderen i det lokale fællesskab gennem en kompensation til den forurettede part. Enevældens centraliseringsbestræbelser omfattede imidlertid også retsvæsenet, og mod periodens slutning begyndte ansvaret for forfølgelsen af straffesagerne at blive et anliggende for staten. Med statens forfølgelse af forbrydelser, mindre vilkårlighed i retsplejen og større lighed for loven, blev der taget nogle afgørende skridt i retning af den moderne retspleje.
Kurset vil beskæftige sig med centrale aspekter af samfundsudviklingen i Danmark 1400-1800 ved at fokusere på lovgivning, retsvæsen og kriminalitet. Vi skal blandt andet behandle senmiddelalderens fejder, domstolene som forum for konfliktløsning og magtudøvelse, den juridiske revolution, straffeideologi og -ceremonier, forholdet mellem herremand og bonde, trolddomsprocesser samt volds- og sædelighedskriminalitet. I den forbindelse skal vi inddrage teorier om magt, statsdannelse, feudalisering, disciplinering, civilisering mm. Der vil desuden blive mulighed for at komme helt tæt på datidens mennesker gennem arbejdet med udvalgte sager fra lokale domstole.
Kurset åbner mulighed for en rig variation af relevante projektemner.
NB! Fristen for tilmelding til Bachelorprojekt er forlænget til fredag den 22/8 pga. den sene annoncering af det 3. hold.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ects) på de første to år af bacheloruddannelsen.
Jeppe Büchert Netterstrøm og Dorte Kook Lyngholm
Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter.
annonceres senere
Fredag 10-13, bygning 1328, lokale 026
Fri skriftlig hjemmeopgave. Maks 20 sider.
