Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Dansk bistandspolitik, 20. århundrede (kurset er aflyst pga. for få tilmeldinger) ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 1 semester
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10772

Formål

Kvalifikationer

  • Indgående kendskab til udvalgte historiske emner
  • En avanceret forståelse for historiske sammenhænge
  • Færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale
  • Færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger
  • Færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre
  • Bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner
  • Færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden
  • Færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser

 

Kompetencer

  • Evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge
  • Evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger
  • Evnen til at fremlægge viden for andre
  • Evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder
  • Evnen til at frembringe selvstændig, ny viden

Indhold

Undervisningsudbuddet Dansk udviklings- og bistandshistorie tager udgangspunkt i, at udviklingspolitik og bistandspolitik siden Anden Verdenskrig er vokset frem som et betydeligt og komplekst politikområde, som Danmark har engageret sig stærkt i. På trods af dette har feltet ikke optaget danske historikere voldsomt. Dette er baggrunden for for, at gruppe undervisere ved IHO, der alle arbejder med aspekter af dansk eller international udviklingshistorie, udbyder et undervisningsudbud om emnet . Undervisningen vil tage udgangspunkt i det netop udsendte bind Idealer og realiteter. Dansk udviklingspolitik 1945- 2005 (Gyldendal 2007), som er den første samlede fremstilling af dansk udviklingspolitiks historie. I undervisningen vil vi lægge vægt på udviklingen af den danske udviklingsbistand fra sin spæde start omkring Anden Verdenskrig frem til perioden i 1990'erne, hvor Danmark betragtedes - eller i hvert fald betragtede sig selv som et foregangsland på udviklingsområdet. Endelig vil vi også fokusere på den allerseneste udvikling, hvor der i tiden efter 9.11 er kommet øget vægt på at kombinere bistandsmålsætningerne med kampen mod den internationale terror. I tilknytningen til behandlingen af de mere overordnede træk i den danske udviklingspolitiks udvikling vil vi også lave dybere emnenedslag, hvor vi på den ene side vil se nærmere på forholdet mellem danske og internationale udviklingstræk og på sammenhængen mellem udviklingsbistand og udenrigspolitik, og på den anden side også rette blikket mere direkte mod store danske udviklingsprojekter som fx. Noakhali-projektet i Bangladesh og på Danmarks bistandsindsats på området sundhed og sygdom. I undervisningen vil indgå flere af IHO's lærere og forskere, bl.a. Niels Brimnes; Peter Brunbech, Claus Kjersgaard Nielsen og Thorsten Borring Olesen.

 

Faglige forudsætninger

Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem de studerede emner.

Underviser

Thorsten Borring Olesen mfl.

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Litteratur

Undervisningen vil tage udgangspunkt i det netop udsendte bind Idealer og realiteter. Dansk udviklingspolitik 1945- 2005 (Gyldendal 2007),

Studieordning og bedømmelse

Kandidatoverbygning i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Afhænger af eksamensdisciplinen. Se studieordning for kandidatuddannelsen.