Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

EU og energipolitik, 20. århundrede ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: 1 semester
  • Timer per uge: 3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10773

Formål

Kvalifikationer

  • Indgående kendskab til udvalgte historiske emner
  • En avanceret forståelse for historiske sammenhænge
  • Færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale
  • Færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger
  • Færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre
  • Bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner
  • Færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden
  • Færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser

 

Kompetencer

  • Evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge
  • Evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger
  • Evnen til at fremlægge viden for andre
  • Evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder
  • Evnen til at frembringe selvstændig, ny viden

Indhold

Energi- og klimaspørgsmålet har i dag en central placering på EUs politiske dagsorden, men det har det langtfra altid haft. Først i 1970erne i forbindelse med oliekriserne fik energi og forsyningssikkerhed stor betydning. I 1980erne handlede det om sur regn, i 1990erne var økonomisk effektivitet og vækst omdrejningspunktet, og i 2000erne handler det både om forsyningssikkerhed, bæredygtighed og økonomisk vækst. EU har lavet flere tiltag for at løse de energipolitiske problemer gennem de seneste årtier, men indtil videre kolliderer EU-niveauet med, at energi er et traditionelt nationalt forankret politikområde. Opgøret med de gamle energimonopoler er ikke færdigkæmpet, og i dag er liberaliseringen af energi og EUs indre energimarked stadig ikke realiseret. Medlemslandene har alle forskellige holdninger til energipolitik og i særdeleshed til klimapolitiks vigtighed.

Samtidig presser problemerne sig på. Den globale opvarmning og det stadigt voksende udslip af drivhusgasser, forsynings(u)sikkerheden dels pga. mangel på ressourcer om få år, dels pga. at leverancen af olie og gas afhænger af politisk ustabile områder, og endelig spørgsmålet om den fortsatte økonomiske vækst, som uløseligt hænger sammen med energi og forsyningssikkerhed.

Kursets formål er at afdække og diskutere udviklingen af europæisk (og dansk) energi- og klimapolitik i et historisk perspektiv med særlig fokus på energisektoren efter liberaliseringen. Vi vil også identificere og analysere energipolitiske problematikker i EU-regi, forsøge at forstå de politiske og økonomiske problemstillinger i EUs energipolitik samt analysere og vurdere den komplekse sammenhæng mellem energipolitik og klimapolitik. Endelig vil kurset anvende og diskutere politologiske metoder og teorier til at analysere dansk og europæisk energi- og klimapolitik.

 

Faglige forudsætninger

Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem de studerede emner.

Underviser

Ulla Frederiksen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Litteratur

Grundbog: Matláry, Janne (1997), Energy Policy in the European Union

Kompendium som vil foreligge ved semestrets start.

Tid og sted

Torsdag 8-11, bygning 1410, lokale 039

Studieordning og bedømmelse

Kandidatoverbygning i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i historie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Afhænger af eksamensdisciplinen. Se studieordning for kandidatuddanelsen.