Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk Emne 1, bredt emne, hold II, Grækenlands historie i oldtiden ( efterår 2008 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 2x3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10746

Titel

Grækenlands historie i oldtiden

Formål

Ved bedømmelse af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

  • dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
  • viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
  • viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
  • forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger

Indhold

Aspekter af bystatsudviklingen i den græske oldtid ca. 800 300 f.v.t.
I perioden fra ca. 800 300 f.v.t. udfoldede der sig i den græsktalende verden en bykultur, der både i samtid og eftertid påkaldte sig betydelig opmærksomhed. I den græske oldtid selv foregik en livlig debat om den græske bystats (polis) fællestræk og særtræk, om den bedste og mest hensigtsmæssige måde at indrette en sådan på og denne livsforms kvaliteter og mangler i sammenligning med andre styreformer. I samtid og eftertid har man også diskuteret en af de mest markante forfatningstyper, der netop udvikledes i polis-rammen, nemlig demokratiet. Samtidige filosoffer og politiske kommentatorer vurderede og kritiserede denne styreform, for i stedet at fremhæve kvaliteterne ved oligarkiet, aristokratiet og monarkiet.
En af grundene til at denne debat kunne foregå, var, at de græske poleis imidlertid fremtrådte i mange og meget forskellige udgaver. Således kan man ved studier af disse poleis´ særtræk også erkende, hvorfor det kun vanskeligt lader sig gøre at opfatte den græske polis-kultur som en egentlig enhedskultur. Studiet af de forskellige poleis´ politiske systemer, organisering af religion og kult, og deres sociale og økonomiske forhold bekræfter alle det paradoks, at man både kan opfatte græsk kultur som en enhed og som et udtryk for mangfoldighed. Kursus har således til formål at diskutere og problematisere fællestræk og særtræk ved de græske poleis.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.

Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.

Underviser

Jens Krasilnikoff

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger.

Litteratur

Seminarrækken vil tage udgangspunkt i en læsning af Aksel Damsgaard-Madsens, Grækenlands historie. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag 1997. Yderligere litteratur og kilder meddeles ved semesterstart.

Tid og sted

Mandag 10-11, bygning 1412, lokale 229 og 12-14, bygning 1410, lokale 039

Torsdag 12-13, bygning 1411, lokale 247 og 14-16, bygning 1410, lokale 039

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Bunden skriftlig hjemmeopgave. Maks 15 sider.