[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstatione vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
1968 - the year that rocked the world, er titlen på den amerikanske kulturskribents Mark Kurlanskys store bog om 1968. I USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet, Tyskland - ja over hele verden, var 1968 det år, hvor mange kulturelle, politiske og sociale bevægelser synes at kulminere. Studenter- og ungdomsoprør, ny musik, hippier, ny-feminisme, borgerrettighedsbevægelse, seksuel frigørelse, pædagogik, økolog og antiautoritær oprør - alle disse ting (og flere til) forbindes og krydses i begrebet 68. Året danner dermed et erindringssted og en myte, der knyttes til flere, modsatrettede fortællinger. For nogen er det starten på nye omgangsformer, antiautoritær oprør, velfærdsstat og nye bevægelser, for andre er det roden til 70ernes terrorisme, tilslutning til totalitære ideologier og rundkredspædagogik. 68-myten spiller derfor stadig en stærk rolle som referenceramme og modbillede, og er eksplicit skydeskiven i aktuelle politiske opgør (f.eks. kulturkampen, Sarkozys valgkamp, det amerikanske højre).
Litteraturen om dengang i 60erne har længe været præget af personlige, lettere romantiserede erindringer på den ene side og polemiske udfald på den anden. Men de senere år har også frembragt en mængde ny forskning. Hensigten med dette udbud er både at se på, hvad der egentlig var der skete, hvad der var fælles for og hvad der adskilte de forskellige bevægelser. Men vi skal også se på, hvordan fænomenet har fået en mytisk og symbolladet karakter - kort sagt se på virkningshistorien og de forskellige tolkninger.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Historisk emne 2 og 3, når prøverne i Historisk metode 1 og Historisk emne 1 er beståede.
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende og koncentrerer sig i høj grad om vejledning i forbindelse med prøven.
Den litteratur jeg har tænkt mig at anvende er den ovenfor anførte af Mark Kulansky (findes også på dansk), antologien 1968 - dengang og nu af Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen (red.)2004, samt Den Jyske Historiker n.r 101, Opbrud i 1960erne. 2003, suppleret med nye litteratur og samtidige kilder. Det vil være oplagt at inddrage forskellige udtryk for samtidens populærkultur i from af tegneserier, film og musik. Udbuddet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med politiske og kulturelle bevægelser i den kolde krigs periode.
Tirsdag 8-11, bygning 1410, lokale 039
Fri skriftlig hjemmeopgave. Maks 20 sider inkl. et særskilt afsnit med metodeovervejelser over det benyttede kildemateriale.
