Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Historisk emne 1, bredt emne, hold III, Nationer og nationalisme i Europa 1945-2008 ( efterår 2008 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 2x3 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10747

Formål

Ved bedømmelse af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

  • dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
  • viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
  • viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
  • forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger

Indhold

Europas historie efter 1945 har været karakteriseret af utallige politiske initiativer til at udvikle og udvide integrationen mellem Europas stater. Nationalstaten har imidlertid stadig været hovedrammen for det politiske og sociale liv i de europæiske lande. Trods alle politiske forsøg på at skabe større europæisk integration er idéen om nationen ikke død, og nationalismen har stået stærkt såvel blandt mange europæiske politikere som i store dele af befolkningen. Nationen har spillet en hovedrolle i europæisk politik i hele efterkrigstiden, og idéen om dem Europæiske Union som et samarbejde mellem de europæiske nationer synes i dag at være dominerende blandt de europæiske politikere.
Kursets formål er at undersøge udviklingen af den europæiske nationalstat og af nationalismen i Europa fra slutningen af 2. verdenskrig til i dag. Der vil specielt blive lagt vægt på idéen om nationen og nationalismen inden for de politiske partier i Vesteuropa siden 1945, på forskelle og ligheder i udformningen af idéen om nationen og nationalismen mellem de forskellige europæiske lande, på den nye, stærke nationalisme i Øst- og Centraleuropa siden 1989 og på den modstand imod yderligere europæisk integration og imod indvandring fra den 3. verden, som er kommet til udtryk blandt dele af befolkningen i forbindelse med en række folkeafstemninger og parlamentsvalg gennem de senere år.

Faglige forudsætninger

Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.

Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdenshistorie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.

Underviser

Lars Hovbakke Sørensen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger.

Litteratur

Litteratur: Lars Hovbakke Sørensen: Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 år (Aschehoug 2006) samt et kompendium af diverse øvrige tekster.

Tid og sted

Onsdag 9-10 og 12-14, bygning 1411, lokale 247

Fredag 9-10 og 11-13, bygning 1410, lokale 039

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i historie

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Bunden skriftlig hjemmeopgave. Maks 15 sider.