[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kvalifikationer
Kompetencer
Set med nutidige øjne er 1700-tallets retskultur en eksotisk størrelse. Århundredet var en brydningstid, hvor gamle ideologier og praksiser langsomt blev fortrængt af moderne tanker og reformer. På det strafferetlige område bevægede man sig f.eks. fra barbariske offentlige ceremonier, der skulle sone forbrydelsen overfor Gud, i retning af afstraffelses-former, hvis intention var forbedring og reintegration af forbryderen i samfundet.
Ved domstolene var processerne langt op i århundredet baseret på private søgsmål og fi-nansiering, idet der ikke som i dag fandtes en offentlig anklagemyndighed. Retssagerne var med andre ord et anliggende mellem den forurettede og lovovertræderen, og hvis of-feret for en forbrydelse ikke magtede at rejse sag, slap gerningsmanden med stor sand-synlighed for rettergang og straf.
Den enevældige stat søgte med forskellige tiltag i århundredets løb at sikre overholdelsen af landets love og mindske vilkårligheden i retsplejen. På lokalt plan spillede godsejerne her en central rolle, dels som håndhævere af den statslige ret, dels som husbonder for de-res fæstere. Til gengæld nød de udstrakt retlig immunitet på deres godser, og herskaber-nes ret til at afstraffe deres bønder med bl.a. træhest og pisk er velkendt. Godsejernes magt over befolkningen forstærkedes yderligere på de godser, hvor herskabet havde den såkaldte birkeret og dermed selv udpegede den lokale dommer.
Kurset beskæftiger sig med 1700-tallets danske retssystem og de ovenfor skitserede em-ner. Det undersøger bl.a. følgende spørgsmål: Hvad var ideologien bag dette system, og hvordan fungerede det i praksis? Og hvilke konsekvenser havde det for befolkningen, at de både i retlig og økonomisk sammenhæng var undersåtter under den lokale herremand?
Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem de studerede emner.
Dorte K. Lyngholm
Holdundervisning
På kurset vil der blive arbejdet med den nyeste retshistoriske forskningslitteratur af bl.a. Tyge Krogh, Hans Henrik Appel, Nina Javette Koefoed, Pernille Ulla Knudsen og Anette Faye Jacobsen. Der vil endvidere blive mulighed for at komme helt tæt på 1700-tallets mennesker ved studiet af originalt kildemateriale fra udvalgte domstole.
Afhænger af eksamensdisciplinen. Se studieordning for kandidatuddannelsen.
