AU kursuskatalog arkiv

Universitet, videnskab og samfund i Danmark 1850-1950 ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Kandidat
• Semester/kvarter: 1 semester
• Timer per uge: 3 timer
• Deltagerbegrænsning: Max. 30
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 10771

Formål

Kvalifikationer

• Indgående kendskab til udvalgte historiske emner
• En avanceret forståelse for historiske sammenhænge
• Færdigheder i selvstændigt at indsamle relevant materiale
• Færdigheder i at opstille og analysere historiske problemstillinger
• Færdigheder i at fremlægge analyser af historiske problemstillinger for andre
• Bevidsthed om valg af perspektiv, teori og metode i studiet af historiske emner
• Færdigheder i at kortlægge historiografiske felter og drøfte forskellige historiefaglige positioner mod hinanden
• Færdigheder i at anvende empiri i systematiske undersøgelser

Kompetencer

• Evnen til at sætte specifikke problemstillinger ind i større sammenhænge
• Evnen til selvstændigt at analysere komplekse problemstillinger
• Evnen til at fremlægge viden for andre
• Evnen til at arbejde systematisk ud fra flere perspektiver, teorier og metoder
• Evnen til at frembringe selvstændig, ny viden

Indhold

Med et videnskabssociologisk udgangspunkt skal vi gennemgå og diskutere 100 års universitets- og videnskabshistorisk udvikling i Danmark set i lyset af samfunds­udvik­lingen i bredere forstand. Den sidste halvdel af det 19. århundrede bliver gennem­bruds­årene for både grundtvigianismen, radikalismen og socialismen, der alle udfordrer national­libera­lismens dannelsesmonopol. Denne kulturkamp føres også på universitetet. Et meget konservativt lærerkorps med stor loyalitet over for regeringen (fx henter regeringen støtte fra det juridiske fakultet under forfatnings­kampen) bliver trængt, og ideologisk spaltes universitetet i en konservativ og en radikal fløj; sidstnævnte påtager sig den vise mands byrde at oplyse folket og dermed nedbryde universitetets traditio­nelle skranker. Samtidig brydes romanti­ske og positivistiske videnskabssyn. Spaltningen fortsætter efter århundrede­skiftet og bidrager under indtryk af mellemkrigstidens skærpede ideologiske (og herunder især nationale) modsætninger til heftige univer­sitets­fejder som finder vej til både avisforsider og retssale.

Selv­om kursets fokus er videnskabssociologisk, vil det også være muligt at gå til eksamen inden for eksempelvis emner inden for universitetets socialhistorie, et videnskabs­historisk emne som dansk historiografi eller kulturkamp i bredere forstand.

Faglige forudsætninger

Ethvert af de studerede emner på kandidatuddannelsen skal tilføje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem de studerede emner.

Underviser

Pelle O. Larsen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Litteratur

Leif Grane et al. (red.): Københavns Universitet 1479-1979 bd. II: Almindelig historie 1788-1936 . København 1993.

Tid og sted

Mandag 12-15, bygning 1410, lokale 034

Studieordning og bedømmelse

Kandidatoverbygning i historie

• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i historie

• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Afhængig af eksamensdisciplin (se studieordning for kandidatuddannelsen i Historie)