Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

De jødisk-kristne ideers historie ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelor.
  • Semester/kvarter: 1. semester.
  • Timer per uge: 3 timer.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11449

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

 

· demonstrerer viden om og forståelse for de grundlæggende problemstillinger inden for de jødisk-

kristne ideers historie fra deres udspring og frem til nutiden

· kan analysere og perspektivere problemstillingerne i deres relevante kontekst

· demonstrerer en grundlæggende idéhistorisk problembevidsthed

· kan vurdere de religionsfilosofiske og religionssociologiske forudsætninger for og konsekvenser af

de jødisk-kristne ideer

Indhold

Disciplinen De jødisk-kristne ideers historie omhandler hovedtrækkene i den jødiske og kristne tros

og tankegangs historie, herunder forholdet mellem israelitisk religiøsitet, jødedom samt

kristendommen og dennes forskellige retninger. Den studerende får et grundlæggende

kendskab til de forskellige former for religiøsitet, som har præget den vestlige kulturkreds, til de

institutioner, der er forbundet med religionsudøvelsen, og til de forskellige roller, religionen historisk

har spillet og stadig spiller.

 

Undervisningen vil forme sig som en forelæsningsrække med efterfølgende diskussion.

 

Oversigtsværket vil, som det kan ses nedenfor, løbende blive inddraget.

Undervejs i forløbet er der indarbejdet to obligatoriske skriveøvelser, der knytter an til:

1. Historiske forandringer i kristendommen

2. Hovedværksgennemgangen af Kierkegaard

Mere herom den første undervisningsgang.

Oversigtsværk: Karen Armstrong: A History of God - The 4000-Year Quest of Judaism, Christianity and Islam , dansk udgave: Gud - i jødedom, kristendom og islam (dansk udgave udsolgt fra forlaget, men kan fås antikvarisk og på biblioteket. NB: engelsk udgave er meget billig).

Supplerende oversigtsværker for interesserede: Alister E. Macgrath: Historical Theology - Introduction To The History of Christian Thought . Tarald Rasmussen og Einar Thomassen: Kristendommen. En historisk innføring .

 

tirsdag den 9. september

Introduktion/optakt

A. Gud-er-død teologien. P.G. Lindhardt, Spong, Grosbøll

B. Åbning af "Første Mosebog"

 

tirsdag den 16. september

Det gamle Testamente : "Første Mosebog" og jødisk tænkning

Armstrong: kap. 1 (I begyndelsen)

 

tirsdag den 23. september

Det gamle Testamente : "Jobs bog" - dengang og nu

Armstrong: kap. 2 (Én Gud)

 

tirsdag den 30. september

Det nye Testamente : "Paulus´ Brev til Romerne"

Armstrong: kap. 3 og 4 (Et lys for hedningerne og Treenigheden: Den kristne Gud)

 

tirsdag den 7. oktober

A. Fra den katolske kirke til reformationen

B. Martin Luther: "Om et kristenmenneskes frihed" (tekst på internet)

C. Mundtlig midtvejsevaluering

Armstrong: kap. 6 og 8 (Filosoffernes Gud og Reformatorernes Gud)

 

tirsdag den 21. oktober

A. Søren Kierkegaard: Frygt og bæven, s. 9-50 (Samlede værker bind 5, 3. udgave)

B. Aflevering af skriveøvelse 1

 

tirsdag den 28. oktober (bemærk 09.00-15.00)

A. Søren Kierkegaard: Frygt og bæven, s. 51-111

B. Gennemgang af skriveøvelse 1

 

tirsdag den 4. november

Fra Søren Kierkegaard til Nietzsche - en moderne kristendom?

Armstrong: kap. 9, 10 og 11 (Oplysningstiden, Guds død? og Har Gud en fremtid?)

 

tirsdag den 11. november

A. Nietzsche: Antikrist , § 1-27 (findes i ny dansk udgave på Det lille Forlag 2005)

B. Aflevering af skriveøvelse 2

 

tirsdag den 18. november (bemærk: 09.00-15.00)

A. Nietzsche: Antikrist , § 28-62

B. Gennemgang af skriveøvelse 2

 

tirsdag den 25. november (bemærk: 09.00-15.00)

A. Tænkning og tro - Augustin og K.E. Løgstrup

B. Hvor bliver Gud af, og hvad skal vi med ham? Om Slavoj Zizek

C. Polemisk opsummerende indblik og udblik med Johannes Sløk

D. Evaluering og afslutning

Litteratur:

Augustin: Bekendelser 10. og 11. bog

K.E. Løgstrup: Skabelse og tilintetgørelse , første del, kap. 6, s. 54-68

Johannes Sløk: Kristen moral før og nu

Slavoj Zizek: On Belief , dansk udgave Om troen , "Nådesløst!", s. 172-182

Faglige forudsætninger

 

 

Underviser

Lektor Ole Morsing og undervisningsadjunkt Peter Aaboe Sørensen.

Undervisnings- og arbejdsform

Seminar.

 

Ved seminar forstås en undervisningsform, hvori der kan forekomme kombinationer af gruppearbejde, studenteroplæg, skriveøvelser, holddiskussioner samt mindre projektarbejder.

Litteratur

Beskrevet under kursusbeskrivelsen.

Tidspunkt

Tirsdage kl. 9.00 -12.00. Første gang den 9. september 2008.

Sted

Bygn. 1455/lokale 127.

Studieordning og bedømmelse


Grundfaget i idéhistorie

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Prøven aflægges ved aktiv undervisningsdeltagelse.

 

Aktiv undervisningsdeltagelse betyder aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau.

 

Såfremt den studerende ikke opfylder kravene for aktiv undervisningsdeltagelse kan eksamen aflægges som en bunden mundtlig prøve af 20 minutters varighed (inkl. votering), hvor den studerende trækker et spørgsmål inden for disciplinens pensum og besvarer dette efter 20 minutters forberedelsestid.