Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Friluftsliv - krop, pædagogik og natur ( efterår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelorkursus
  • Semester/kvarter: 1. kvarter (3. studieår).
  • Timer per uge: 6
  • Deltagerbegrænsning: 15 deltagere.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 12637

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i mulighederne for friluftsliv og friluftsaktiviteter i den danske natur samt at belyse de problemstillinger, der knytter sig hertil.
Endvidere er det formålet at give deltagerne tekniske og pædagogiske redskaber til at kunne gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter og ture i naturen.

Obligatorisk program

Turforløbet (inklusiv tilhørende formidlingsopgave) er en obligatorisk del af kurset.

Gennemført turforløb med godkendt formidlingsopgave er en forudsætning for at kunne indstilles til eksamen.

Indhold

Det teoretiske indhold vil være centreret om følgende temaer:
Friluftslivshistorie, friluftspolitik, naturforvaltning og natursyn,
friluftslivspædagogik, vejledning, formidling samt gruppeprocesser.

Inden for det praktiske område vil der blive arbejdet med tekniske færdigheder inden for områderne kajak og/eller klatring. De studerende vil få til opgave at planlægge, gennemføre og evaluere en tur af 5 dages varighed. På turen vil der blive lagt vægt på en formidlingsdel, hvor den studerende skal kunne dokumentere viden inden for et af de to temaer ud fra et planlagt oplæg. På den måde skal den studerende demonstrere evne til at koble teori og praksis.

Læringsmål

Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne

  • Planlægge og organisere tur i naturen i overensstemmelse med regler fra amt, kommune, naturforvaltning og privat skovejer.

  • Planlægge, organisere og gennemføre ture i naturen med et aktivt indhold over flere dage for en større gruppe unge og voksne.

  • Redegøre for sundheds- og dannelsesmæssige, herunder personlighedsudviklende, aspekter ved friluftsliv.

  • Analysere og diskutere værdier og pædagogiske muligheder der knytter sig til hhv. et traditionelt og et moderne friluftsliv.

Faglige forudsætninger

Bestået modul i Friluftsliv på grunduddannelsen.

Underviser

Martin Hansen

Undervisnings- og arbejdsform

70 lektioner. Heraf vil 42 lektioner være fordelt med 2 ugentlige undervisningsgange a 3 lektioner (forelæsninger, praktik og gruppearbejde), mens de øvrige timer knytter sig til praksis i forbindelse med et turforløb af 5 dages varighed.

Litteratur

Litteratur meddeles ved opslag.

Eksamensterminer

Ordinær eksamen efter 1. kvarter. Reeksamen efter 2. kvarter.

Studieordning og bedømmelse

2. del af sidefaget i idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

2. del af sidefagsuddannelsen i Idræt

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


  • 4 timers skriftlig eksamen med alle tilladte hjælpemidler inkl. pc
  • Bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
  • Ekstern censur