Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Japanstudier: Øvelser, prop. 1+2 ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 2 timer
  • Deltagerbegrænsning: Max. 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 10829

Formål

Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning og oversættelse af tekster, samtale og skriftlig formulering. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundlæggende moderne japansk grammatik.

Indhold

Dette kursus går sammen med Grammatik/Tekstlæsning, 1.sem., Konversation, 1.sem. og Almen grammatik. Studerende, der vælger undervisningsdeltagelse som eksamensform for Japansk 1 skal aktivt deltage i alle disse fire kurser. Der vil blive arrangeret et vist antal små prøver. Kurset er delt op i to delkurser: I det ene øver man sig i aktivt at bruge den grammatik og det ordforråd, man har lært i Grammatik/Tekstlæsning, og i det andet øver man sig i at formulere sig skriftligt. I løbet af semestret skal man lære 46 hiragana-tegn, 46 katakana-tegn og 150 kanji-tegn. Til indlæring af kanji bruges der en separat kanji-bog (se nedenfor). Kurset indeholder en del obligatoriske afleveringer.

Faglige forudsætninger

De propædeutiske prøver skal bestås i numerisk rækkefølge

Underviser

Mariko Hayashi

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning

Dansk og japansk

Litteratur

Lærebøger

A Course in Modern Japanese, Vol.1, The University of Nagoya Press

Basic Kanji Book, Vol.1, Bonjinsha

Tid og sted

Ons kl. 12-14, 1410-044

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i japanstudier

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur

Grundfaget i japanstudier

  • Mundtlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Skriftlig, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur
  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået uden censur


Japansk 1

Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Aktiv, tilfredsstillende undervisningsdeltagelse med beståelse af et antal bundne skriftlige og mundtlige øvelser

b) Individuel, bunden skriftlige prøve uden hjælpemidler af 3 timers varighed, efterfulgt af en mundtlig prøve i samtale af max. 20 min. inkl. censur.

Japansk 2

Individuel bunden mundtlig prøve