Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kvantitativ husdyrernæring og -fysiologi ( efterår 2008 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: /1. + 2. kvarter
  • Timer per uge: 4 t forelæsninger, 4 t øvelser/fremlæggelse/opponering
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 11762

Formål

Formålet med dette videregående kursus er, at den studerende opnår en tilstrækkelig baggrund for at kunne beskrive og kvantificere de enkelte næringsstoffers omsætning både i fordøjelseskanalen og intermediært hos husdyr. Dette sker bl.a. på baggrund af et solidt kendskab til fodermidlernes ernæringsmæssige sammensætning og husdyrenes anatomi og fysiologi. Den erhvervede viden vil sætte den studerende i stand til at vurdere husdyrenes behov for næringsstoffer og energi til givne livsytringer (vækst, laktation, æglægning, pelssætning, reproduktion).

Læringsmål

Målet er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne kan:

· beskrive metoder til bestemmelse af fodermidlers indhold af næringsstoffer og næringsstoffernes tilgængelighed samt kendskab til indhold af næringsstoffer i de mest almindeligt anvendte fodermidler

· beregne et fodermiddels energi- og næringsstofværdi og relatere det til de forskellige husdyrs livsytringer og behov under forskellige produktionsforhold

· kvantificere de enkelte næringsstoffers fordøjelse og absorption i de enkelte afsnit af fordøjelseskanalen hos forskellige husdyr

· kvantificere de enkelte næringsstoffers puljer og omsætning i forskellige organer og væv

· analysere samspillet i omsætningen af de forskellige næringsstoffer hos forskellige husdyr

· forudsige produktionsrespons på baggrund af en given foderration for forskellige husdyr og forklare hvorledes foderrationen påvirker produkternes sammensætning

· beskrive anvendte og teoretiske modeller/metoder som redskaber til forudsigelse af omsætningen af næringsstoffer på f.eks. dyre-, vævs- eller organniveau

 

 

Indhold

Kurset er opbygget som 7 på hinanden efterfølgende selvstændige segmenter (foreløbig udgave):

 

I:

Almindeligt anvendte fodermidlers karakteristika samt energi- og næringsstofværdi

Foderstofanalyse og bestemmelse af fordøjelighed

Fysiologiske og ernæringsmæssige forskelle mellem husdyr (drøvtyggere vs. enmavede)

Faktorer som regulerer foderoptagelse, appetitregulering

 

II:

Kvantificering af fordøjelse og absorption af næringsstoffer i de forskellige afsnit af fordøjelseskanalen

Interaktion mellem næringsstoffer

Anvendte metoder til kvantificering af fordøjelse og absorption

 

III:

Fordeling af næringsstoffer mellem forskellige væv og organer og intermediær omsætning

Regulering af næringsstoffordeling og intermediær omsætning

 

IV+V:

Det enkelte dyrs behov for energi og næringsstoffer til givne livsytringer (vækst, laktation, æglægning, pelssætning, reproduktion)

 

VI:

Modeller og eksperimentelle metoder til beskrivelse af omsætning af næringsstoffer på organ- og dyreniveau

 

VII:

Foderets betydning for produkternes sammensætning og kvalitet.

Introduktion til sygdomme relateret til fodring.

 

 

Faglige forudsætninger

Bachelorkurserne Komparativ husdyranatomi og fysiologi og Husdyrproduktion, råvarekvalitet og miljø eller tilsvarende fag er ønskelige forudsætninger mht. udbytte af kurset, men er ikke obligatoriske forudsætninger. Endvidere forudsættes det, at den studerende har erfaring inden for projektarbejde, litteratursøgning og skriftlig afrapportering.

Underviser

Peter Lund (e-mail: Peter.Lund@agrsci.dk) (kursusansvarlig) og Jan ærum Nørgaard samt relevante forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og eksterne forskere.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset vil bestå af segmenter, som indbefatter både forelæsninger og teoretiske øvelser. I grupper udarbejdes små projektopgaver i forbindelse med hvert segment på baggrund af regneopgaver og perspektiveringsspørgsmål, og segmenterne afsluttes løbende med obligatorisk gruppefremlæggelse og opponering. I visse segmenter kan der evt. indgå praktiske laboratorieøvelser på Forskningscenter Foulum i forbindelse med ekskursionen i stedet for teoretiske øvelser.

 

Timebudget

Forelæsninger 56

Øvelser 56

Fremlæggelse/opponering 14

Forberedelse 140

Projektarbejde 126

Ekskursioner 11

Eksamen 2

Total 405

 

 

Engelsk (dansk)

Litteratur

Originallitteratur i form af reviews og artikler fra internationale tidsskrifter, samt lærebøger inden for husdyrernæring og -fysiologi.

Animal Nutrition, 6th Ed., 2002, P. McDonald et al., Pearson Education Limited, ISBN: 978-0-582-41906-3

og

Textbook of Veterinary Physiology, 4th Ed., 2007, J.G. Cunningham & B.G. Klein, Saunders Elsevier, ISBN: 978-1-4160-3610-4

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, husdyrsundhed og -velfærd

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, jordbrug i et globalt perspektiv

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, planteernæring og sundhed

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, økologisk jordbrug

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


30 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse, baseret på
læringsmål og projektrapporter. Kurset evalueres efter 7-
trinsskalaen med ekstern censur.

Deltagelse i eksamen forudsætter fire godkendte projektrapporter.