Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Verdens sproglige diversitet (BA) ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: BA
  • Semester/kvarter: 7. semester
  • Timer per uge: 2-3
  • Deltagerbegrænsning: -
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 13306

Formål

Eksaminanden skal kunne læse og forstå grundlæggende beskrivelser af verdens sprog og være i stand til at overføre viden fra andre discipliner i lingvistik til at løse nye udfordringer i beskrivelser. Derudover skal eksaminanden demonstrere evnen til at forbinde teori med beskrivelse og være i stand til at opdage uoverensstemmelser mellem disse. Endelig skal der demonstreres evne til at reflektere, vurdere og formidle indsigt i sproglig diversitet.

Indhold

Disciplinbeskrivelse

I denne disciplin gives den studerende indsigt i hvor forskelligartede sprog og sproglige fænomener i verden kan være (sproglig diversitet). Dette gøres ved at behandle emner som bl.a.: (a) usædvanlige fænomener i verdens sprog (f.eks. specielle syntaktiske konstruktioner for kropsdele; specielle former for tale brugt ved samtale med "tabu"-slægtninge, som svigermødre); (b) de forskellige måder hvorpå sprog kan være relaterede til hinanden (f.eks.: historisk, typologisk, via kontakt og blanding). (c) meget forskelligartede sociolingvistiske situationer; (d) semantisk (betydningsmæssig) variation; (e) sprogs oprindelse og udvikling; (f) forholdet mellem sprog, folk og gener; (g) antallet af sprog i verden og problemer ved at bestemme dette; (h) årsager til den sproglige diversitet; og (i) hvordan og hvorfor situationen for mange sprog har ændret sig i den sidste tid samt konsekvenserne af disse forandringer for sprogene. De studerende vil få mulighed for selv at udforske strukturer i meget forskellige sprog gennem selvstændige undersøgelser som oplagt kan udføres i grupper. Litteraturen i disciplinen består af et bredt udsnit af artikler, bøger og andre kilder.

Formålet med disciplinen er at erhverve viden om verdens sproglige forskellighed, og at bruge denne viden i en mere praktisk sammenhæng, f.eks. i et projekt eller en fri hjemmeopgave.

Faglige forudsætninger

Underviser

Bill McGregor

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen består af en kombination af underviserens forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner. De studerende vil få mulighed for selv at udforske strukturer i meget forskellige sprog gennem selvstændige undersøgelser som oplagt kan udføres i grupper.

Studerende forventes at deltage aktivt i undervisning med tilkendegivelse af overvejelser gjort i forbindelse med læsning, holde oplæg ved lejligheder, og deltage regelmæssigt i uformelle diskussioner om behandling af grammatiske fænomener.

Litteratur

these are not textbooks for the course, but relevant readings. Additional articles will be made available during the course on the FC conference):

 

Abley, Mark. 2003. Spoken here: travels among threatened languages . London: William Heinemann.

Garry, Jane & Rubino, Carl. (eds.) 2001. Facts about the world's languages: an encyclopedia of the world's major languages, past and present . New York and Dublin: The HW Wilson Company.

Gordon, Raymond G. & Grimes, Barbara F. 2005. Ethnologue: languages of the world . Dallas: SIL International.

Bedømmelse

Prøven består af et projekt, som aftales i samråd med vejleder. Det vil sige et skriftligt eller elektronisk produkt, som i princippet kan publiceres. Det kan f.eks. være en hjemmeside/website, en plan for en udstilling, en mindre ordbog, en plakatpræsentation ("poster"), et sprogkort, en lyd-CD, en bibliografi osv. Omfanget aftales på forhånd med vejleder.

Projektet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hvis projektet udarbejdes af flere studerende sammen skal der afleveres en liste over hvad de enkelte opgaveskrivere har bidraget med, således at arbejdet kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.