[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Det overordnede formål med det kliniske ophold er at give de lægestuderende de nødvendige kompetencer, således at de kan:
1. Optage en sufficient og relevant pædiatrisk anamnese.
2. Gennemføre en sufficient og relevant pædiatrisk objektiv undersøgelse.
3. Udforme en pædiatrisk journal med relevant konklusion, diagnostiske overvejelser og plan.
Klinisk ophold på de pædiatriske afdelinger i Herning, Viborg, Ålborg, Randers og Århus.
Bestået 9. semester
P.O. Schiøtz, professor, overlæge, dr.med., Pædiatrisk afd. A, Århus Universitetshospital, Skejby.
Modtagelse af de studerende: Første kursusdag modtages de studerende med orientering om, hvordan kurset er tilrettelagt på den pågældende afdeling. Der orienteres endvidere om væsentlige punkter vedrørende afdelingens arbejdsprogram, tidspunkter for formaliseret undervisning, oplysninger om de studerendes deltagelse i vagt, kantineforhold, vagtværelser o. lign. Herefter vises de studerende rundt på afdelingen og der gives en rimelig orientering om husets geografi.
De studerende deltager i afdelingens daglige arbejde (stuegang, ambulatorier, journalskrivning).
De studerende deltager i vagt. De skal endvidere deltage i formaliseret holdundervisning ved afdelingens kliniske lektorer eller kliniske lærere.
De studerende forventes ved selvstudium at udbygge deres teoretiske viden om de patienter, de møder ved stuegang, journalskrivning - ligesom de forventes at have forberedt sig til de ambulatorier, som de planlægges at deltage i og til den formaliserede holdundervisning.
Pensum:
Praktisk Pædiatri, P.O. Schiøtz og F. Skovby 2. udgave, Munksgaard 2006.
Kursusgodkendelse ved afdelingens kliniske lektorer eller professor efter endt kursus.
Tilfredsstillende fremmøde er betingelse for godkendelse. Grundlaget for bedømmelsen er de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og deres indsats i forhold til at nå kursets mål. Bestået/ikke bestået - ingen censur.