Medietekstanalyse I ( efterår 2008 - 15 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
engelsk
-
Niveau:
Bachelor
-
Semester/kvarter:
1. semester
-
Timer per uge:
6 forelæsningstimer og 2 holdtimer
-
Deltagerbegrænsning:
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Humanistiske Fakultet
-
Udbud ID:
12707
Formål
De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og
færdigheder inden for følgende områder:
-
Analyse af medieteksters kommunikative karakteristika og funktioner, med henblik på æstetiske virkemidler, tematik, genre, mediekulturelle og samfundsmæssige konteksters betydning for
medieteksterne.
-
Færdighed i analyse af samspillet mellem form, indhold og mediekulturel kontekst i de trykte, auditive, audiovisuelle og interaktive medieformer både historisk og aktuelt.
-
Analyse af samspil mellem de forskellige medieformer.
-
Færdighed i anvendelsen af relevante analyseteorier med fokus på deres anvendelighed i forhold til konkrete medieformer, mediegenrer og medietekster.
-
Forståelse for og kendskab til metodiske og teoretiske
problemstillinger inden for medietekstanalysen.
Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig
følgende faglige og sociale kompetencer:
-
Kunne udføre medietekstanalyser.
-
Kunne forholde sig analytisk til medieformernes forskellige kulturelle kontekster.
-
Kunne forholde sig analytisk til de forskellige genrer og formater samt deres relation til de forskellige medieformer og kommunikative formål.
-
Kunne udvælge og anvende relevante analysemetodiske og teoretiske strategier til et givet medietekstmateriale (f.eks. visuel, narrativ, auditiv, sproglig og/eller dramaturgisk analyse, genreanalyse, argumentation og retorik, receptionsæstetik og diskursanalyse), og relatere dette til mere overordnede mediekulturelle og teoretiske problemstillinger.
-
Kunne anvende medietekster til at arbejde problemorienteret i
forhold til et aktuelt eller historisk tema.
Formålet med disciplinen er at give den studerende et grundlæggende kendskab til, forståelse af og færdighed i analyse af forskellige medieformers og medietekstgenrers kommunikative karakteristika,
historiske udvikling, teoretisk-analytiske implikationer samt kulturelle kontekster. Disciplinen tager udgangspunkt i forskellige medieformer (typisk trykte medier, radio, tv og internet) og med fokus på udvalgte mediegenrer og tekster. Der introduceres til udvalgte analyseteoretiske og metodiske
tilgange.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj
grad den studerende:
-
demonstrerer analytiske færdigheder i løsningen af den stillede opgave.
-
kan anvende relevante analysemetoder
-
demonstrerer grundlæggende kendskab til teorier om medieanalyse
Indhold
Faglige forudsætninger
Den studerende kan først indstille sig til prøven i Medietekstanalyse II, når prøven i Medietekstanalyse I er bestået.
Underviser
Undervisnings- og arbejdsform
Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og øvelser. Forløbet foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og gennemgang af konkrete eksempler.
Litteratur
Studieordning og bedømmelse
-
Hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
Prøven er en skriftlig eksamen og har form af en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfanget er 7-8 sider.
Prøveform
: Bunden, skriftlig hjemmeopgave.
Varighed
: 5 dage.
Censur og bedømmelse
: Intern censur, 7-skala.
Vægtning
: 15 ECTS-point.