Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Medietekstanalyse MED Suppl. ( efterår 2008 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 3 forelæsningstimer
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 12704

Formål

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder:

  • Analyse af medieteksters kommunikative karakteristika og funktioner, med henblik på æstetiske virkemidler, tematik, genre, mediekulturelle og samfundsmæssige konteksters betydning for medieteksterne.
  • Færdighed i analyse af samspillet mellem form, indhold og mediekulturel kontekst i de trykte, auditive, audiovisuelle og interaktive medieformer både historisk og aktuelt.
  • Analyse af samspil mellem de forskellige medieformer.
  • Færdighed i anvendelsen af relevante analyseteorier med fokus på deres anvendelighed i forhold til konkrete medieformer, mediegenrer og medietekster.
  • Forståelse for og kendskab til metodiske og teoretiske problemstillinger inden for medietekstanalysen.

Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer:

  • Kunne udføre medietekstanalyser.
  • Kunne reflektere over mediers karakteristika, udtryksformer og indhold på en analytisk opmærksom og udfoldet måde, samt analytisk forholde sig til medieformernes forskellige kulturelle kontekster.
  • Kunne forholde sig analytisk til de forskellige genrer og formater samt deres relation til de forskellige medieformer og kommunikative formål.
  • Kunne udvælge og anvende relevante analysemetodiske og -teoretiske strategier til et givet medietekstmateriale (f.eks. visuel, narrativ, auditiv, sproglig og/eller dramaturgisk analyse, genreanalyse, argumentation og retorik, receptionsæstetik og diskursanalyse), og relatere dette til mere overordnede mediekulturelle og teoretiske problemstillinger.
  • Kunne anvende medietekster til at arbejde problemorienteret i forhold til et aktuelt eller historisk tema.

Formålet med disciplinen er at give den studerende viden om, forståelse for og færdighed i analyse af de forskellige medieformers og medietekstgenrers kommunikative karakteristika, teoretisk-analytiske implikationer samt kulturelle kontekster. Forløbets tager udgangspunkt i de forskellige medieformer med fokus på udvalgte mediegenrer og -tekster. Disciplinen introducerer til forskellige analyseteoretiske og -metodiske tilgange til medietekstanalysen.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • demonstrerer færdighed i metodisk reflekteret analyse af medieteksters
  • æstetiske, kulturelle og teknologiske karakter som kommunikation.
  • argumenterer for valget af analyseteoretisk og -metodisk tilgangsvinkel i forhold til et medietekstmateriale.
  • demonstrerer analytiske og analysemetodiske færdigheder i løsningen af den stillede opgave.

Indhold

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i mediesystemanalyse når medietekstanalyse er bestået.

Underviser

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som forelæsninger kombineret med diskussioner og deltageroplæg. Forløbet foregår som en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og gennemgang af konkrete eksempler.

Litteratur

Studieordning og bedømmelse


Suppleringsfaget i medievidenskab

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven er en skriftlig eksamen og har form af en bunden, skriftlige hjemmeopgave, omfang 12-15 sider. Før opgaven udleveres afleverer den studerende en synopsis på 3-5 sider. Denne skal indeholde en motiveret problemstilling, en afgrænsning af det valgte genstandsfelt samt argumentation for den teoretiske og metodiske forståelsesramme. Synopsis og pensumopgivelserne skal godkendes af faglæreren senest 4 uger før eksamen.

Prøveform : Bunden, skriftlige hjemmeopgave.
Varighed : 7 dage.
Censur og bedømmelse : Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning : 15 ECTS-point.