Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Dirigeret evolution ( efterår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 1. kvarter.
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning: Der skal være mindst 8 deltagere for kurset gennemføres og maksimalt 24.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 12180

Formål

At give deltageren en teoretisk indføring i metoder der tillader in vitro dirigeret evolution af proteiner.

Obligatorisk program

Hele kurset.

Indhold

Kurset tager udgangspunkt i en gennemgang af forskellige metoder, der tillader dirigeret evolution af proteiner i laboratoriet. Hovedvægten vil blive lagt på teknikken Phage display, idet denne teknik til dato er den mest udviklede, men metoder som ribosome display, bakterielle display, gær display etc. vil blive gennemgået.

Indenfor dirigeret evolution af proteiner ser vi dels på udvikling af proteiner med bestemte bindingsegenskaber, eksempler der vil blive gennemgået er selektion af antistoffer in vitro og anvendelse af disse i diagnose og terapi. Endvidere ser vi på dirigeret evolution af enzymer således at deres enzymatiske aktivitet og stabilitet modificeres.

Sluttelig vil patentmæssige problemstillinger indenfor området blive berørt.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

  • Forklare og beskrive dannelse af DNA biblioteker ved anvendelse af mutator bakterier, errorprone PCR, cassett mutagenese og DNA shuffling, samt regøre for de resulterende bibliotekers dækning af sekvens området.
  • Beskrive og forklare de grundlæggende principper bag phenotype/genotype kobling samt redegøre for denne koblings anvendelse i ribosome display, DNA display, phage display, gær display, bakteriel display samt kompartmentaliseing.
  • Sammenligne og redegøre for fordele og ulemper ved de forskellige display systemer.
  • Beskrive og forklare selektionsprincipper der bygger på affinitet, katalyse og stabilitet.
  • Beskrive og forklare dannelse af antistofbiblioteker i phage display systemer, samt redegøre for anvendelses af immune, naïve og semisyntetiske antistofbiblioteker
  • Analysere originale videnskabelige data og anvende eksperimentelt opnåede data til at forklare fordele og begrænsninger i dirigeret evolution af proteiner.

Faglige forudsætninger

Optaget på kandidatuddannelsen i Biologi eller Molekylærbiologi.

Underviser

Ansvarshavende lærer

Navn: Peter Kristensen
Universitetsadresse: Molekylærbiologisk Institut, Afdelingen i Forskerparken, Pavillon 3, rum 121, Gustav Wieds Vej 10C, 8000 Århus C
Telefonnummer: 8942 5275
E-mail: pk@mb.au.dk

Undervisnings- og arbejdsform

2 x 2 timer pr. uge over 7 uger indeholdende forelæsninger, deltager præsentationer og gruppediskussioner.

Undervisningsmateriale: Engelsk
Undervisningssprog: afhængig af deltagere

Litteratur

Udleveret originallitteratur.

Kursushjemmeside

Der henvises til Aarhus Universitets e-learningsider: http://www.aula.au.dk

Eksamensterminer

Eksamen: 1. kvarter
Reeksamen: Efter aftale med faglærer

Udbyder

Molekylærbiologisk Institut

Bedømmelse

  • 3-dages take-home opgave/eksamen
  • Bedømmelse efter 7-trinsskala
  • Intern censur