[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At gennemføre et individuelt teoretisk projekt i Molekylærbiologi med tilhørende udarbejdelse af en rapport.
Den studerende kan vælge at følge undervisningen i et af Molekylærbiologisk Instituts kurser og afslutte kurset med aflevering af en bachelorrapport, som træder i stedet for den normale eksamen, der hører til kurset. Den studerende skal inden kurset påbegyndes have aftalt med den ansvarlige for kurset, at der er tale om et bachelorprojekt, og at den undervisningsansvarlige vil være vejleder på projektet. I løbet af kursusperioden aftales med vejlederen en titel for projektet, opbygning af rapporten samt et afleveringstidspunkt. Følgende kurser på 10 ects kan danne baggrund for bachelorprojektet: Molekylær bioteknologi, Planters molekylærbiologi, Proteiners struktur og funktion, Gærcellers molekylærbiologi, Genetik og udvikling, Mammale cellers molekylærbiologi og cancer (Teoretisk kursus), Nukleinsyrers strukturbiologi, Proteinkrystallografi, Proteinteknologi, Bioorganisk og makromolekylær NMR-spektroskopi, Immunkemi, Proteomanalyse. Andre kurser end de ovennævnte kan eventuelt indgå som et element i et bachelorprojekt, men undervisningsforløbet svarer i dette tilfælde til et individuelt bachelorprojekt. Indgår et sådant kursus, kan det ikke samtidigt tages som et særskilt kursus.
Alternativt kan den studerende vælge at udføre et individuelt bachelorprojekt, hvor projektemnet aftales med en hovedvejleder fra Molekylærbiologisk Institut.
Instituttet har på hjemmesiden en liste over vejledere og emner, der udbydes som bachelorprojekt.
Efter kurset forventes den studerende at kunne:
Merit svarende til 2 års studier svarende til 120 ects.
Professorer, docenter samt lektorer på Molekylærbiologisk Institut. En liste over personalet er tilgængelig på www.mb.au.dk
Individuelt efter aftale med vejleder.
Individuelt
Individuelt
Individuelt
Molekylærbiologisk Institut
Hvis den studerende følger et kursusmodul i forbindelse med bachelorprojektet, tilmelder vedkommende sig modulet ved den ordinære fagtilmelding. Ved et individuelt bachelorprojekt er der ingen forhåndstilmelding. Tilmelding til bacheloreksamen foregår på et særligt skema, som kan hentes på instituttets hjemmeside under 'Studerende'. Skemaet indsendes til Studiekontoret på Naturvidenskab ca. 4-6 uger før rapporten afleveres.
Bachelorprojektet kan i visse tilfælde udføres uden for Molekylærbiologisk Institut. I så fald skal der laves en aftale med en af Molekylærbiologisk Instituts medarbejdere, som godkender projektet og fungerer som hovedvejleder. Hovedvejlederen skal sikre, at projektet opfylder de krav, der er til et bachelorprojekt ved Molekylærbiologisk Institut samt som et minimum deltage i bedømmelsen af rapporten og underskrive karakterprotokollen.
Bachelorrapporten skrives på dansk eller engelsk efter aftale med hovedvejlederen og har et omfang på maksimum 20 sider. Hovedvægten af indholdet skal omhandle en gennemgang af originallitteratur med tilhørende referenceliste og rapporten skal desuden indeholde et resumé på engelsk. Afleveringsdatoen aftales med hovedvejlederen og rapporten afleveres i 3 eksemplarer til instituttets undervisningssekretariat i Universitetsparken, C. F. Møllers Allé, bygning 1130, 3. etage.