Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Korledelse Hold A, BA og SI, MUS ( efterår 2008 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor og sidefag
  • Semester/kvarter: E08
  • Timer per uge: 2
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11419

Formål

Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende

 

  • demonstrerer færdigheder inden for indstuderingsmetodik, ledelsesteknik og prøve­disponering
  • demonstrerer evne til fortolkning inden for et stilistisk bredt repertoire af enkle korsatser

 

 

Indhold

Korledelse.

Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at lede et kor på gymnasieniveau eller tilsvarende amatørniveau. Der arbejdes med indstuderingsmetodik, ledelsesteknik, prøvedisponering og fortolkning inden for et bredt sammensat repertoire. Heri indgår videreudvikling af den studerendes direktionstekniske færdigheder.

Faglige forudsætninger

Den studerende kan først indstille sig til prøven i Korledelse, når Direktionsteknik og korarbejde er bestået.

Underviser

Erling Kullberg

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning. En væsentlig del af undervisningen foregår ved praktiske øvelser, hvor der arbejdes individuelt direktionsmæssigt med den enkelte studerende som dirigent og holdet som kor.

Litteratur

Der udleveres kompendie med tilhørende CD og DVD ved undervisningens start.

Studieordning og bedømmelse


2. del af sidefaget i musikvidenskab

  • Prakt. opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Undervisningsdeltagelse og bunden praktisk prøve, varighed 30 min. inklusive bedømmelse

b) Bunden, praktisk prøve, varighed 60 min. inklusive bedømmelse

 

Nærmere bestemmelser:

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i mindst 75 % af den udbudte undervisning aflægges prøven som en praktisk prøve, der omfatter indstudering af en sats, som meddeles eksaminanden 3 dage for prøvens afholdelse. Satsen udvælges fra en af eksaminanden udarbejdet og af faglærer godkendt liste på 15 satser, som tilsammen skal udgøre et bredt repertoire med hensyn til stil, genre og periode.

 

b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, praktisk prøve, der omfatter indstudering af 2 satser, som meddeles eksaminanden 5 dage før prøvens afholdelse. De 2 stilistisk og genremæssigt forskellige satser, hvoraf mindst én skal være a cappella, udvælges af eksaminator fra en af eksaminanden udarbejdet og af faglærer godkendt liste på 25 satser, som tilsammen skal udgøre et bredt sammensat repertoire med hensyn til stil, genre og periode.