[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Gennem teoretisk og praktisk arbejde med sammenspilsorienteret musik (herunder observationspraktik ved relevante undervisningsinstitutioner) skal den studerende have opnået bevidsthed om og erfaring i anvendelsen af relevante pædagogiske metoder og udarbejdelse af pædagogisk tilrettelagte rytmiske i forhold til målgruppe og musikalsk stil.
Sammenspilsledelse
Teoretiske introduktioner kombineret med praktiske øvelser i form af udvikling og styring af pædagogiske undervisningsforløb.
Sammenspilsledelse forudsætter Arrangement 2 på grundfaget.
Jesper Gottlieb
Kompendie udleveres
Prøven kan aflægges på 2 måder:
A) Under forudsætning af undervisningsdeltagelse udarbejdes en rapport på max. 15. sider indeholdende en gennemgang og evaluering af forløbet vedlagt det anvendte arrangementsmateriale.
Prøveform: Individuel skriftlig prøve
Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået.
Vægtning: 5 point
B) Som en bunden skriftlig og praktisk prøve. 3 dage før den praktiske prøves afholdelse stiller eksaminator opgaven i form af en melodi med becifring, på baggrund af hvilken eksaminanden udarbejder et rytmisk arrangement for et tilstillet hold, hvis besætning og musikfaglige niveau meddeles eksaminanden samtidig med opgaven. Samtidig med opgaven afleverer eksaminanden en redegørelse for sine pædagogiske overvejelser på max. 5 sider. Ved den praktiske prøve instuderer eksaminanden arrangementet med det tilstillede hold. Ved bedømmelsen fordeles vægten lige mellem instuderingen og arrangementets pædagogiske tilrettelæggelse, mens den skriftlige redegørelse indgår modificerende i den samlede bedømmelse.
Prøveform: Individuel kombineret skriftlig og praktisk prøve.
Varighed: Til den skriftlige del gives 3 dage, den praktiske del varer max. 45 min. inkl. censur.
Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået.
Vægtning: 5 point.