Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Seminar: Musikalske stereotyper KA, MUS ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat (A-, B-, C- og D-linje)
  • Semester/kvarter:
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11398

Formål

Emnestudie 1:

 

Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende

 

· demonstrerer evne til selvstændigt at arbejde teoretisk og metodisk reflekteret med afgrænsede musikvidenskabelige emnefelter.

· demonstrerer evne til at formidle de opnåede indsigter klart og præcist i skriftlig form.

 

Emnestudie 2:

Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende

 

· demonstrerer evne til selvstændigt at arbejde teoretisk og metodisk reflekteret med afgrænsede musikvidenskabelige emnefelter.

· demonstrerer evne til at formidle de opnåede indsigter klart og præcist i skriftlig og mundtlig form, samt reflektere over formidlingens karakter.

 

 

Indhold

Musikalske Stereotyper i filmmusik.

Dette undervisningsforløb stiller skarpt på vor kulturs fremherskende musikalske stereotypier, som de optræder og anvendes i film og TV i samspil med billeder og det narrative forløb. Vi vil arbejde med at teoretisere, afkode og skabe musikalske udsagn, der underbygger og udvider fortælling i audiovisuelle medier.

På kurset vil vi således arbejde både teoretisk og praktisk med musikalsk stereotypificering af begreber som genrer, tid (historiske perioder), sted (geografi/etnicitet), tempo og bevægelse i filmfortællingen samt etableringen af fiktive rum, scenerier eller begivenheder Vi vil se på dannelsen af figurer/personer, deres karakterer, køn, identitet og emotioner samt skabelsen af stemninger og emotioner hos modtageren.

Kurset vil bestå af lige dele teoretisk undervisning i form af forelæsninger, oplæg mv. og praktisk hands on undervisning i computerlaboratorium med mindre produktionsopgaver, der knytter sig til den introducerede teori.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Steen Kaargard Nielsen og Pia Rasmussen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen vil typisk foregå som forelæsninger vekslende med diskussioner af tekster og værker, samt mundtlige og/eller skriftlige studenteroplæg.

Tidspunkt

Tirsdag 8-11 i aud. A(126), + lok. 1 og 2 (134 og 138)

Litteratur

Udvalgte kapitler fra bl.a.:

 

Fred Karlin and Rayburn Wright: On the track (2004)

David Sonnenschein; Sound Design (2001)

Kevin Donnelly (red.): Film Music Critical Approaches (2001)

Annahid Kassabian; Hearing Film. Tracking Identifications in Contemporary Hollywood Film Music (2001)

Lokale

Ingen

Titel

Musikvidenskabeligt emnestudium 1 og 2

Musikhistorisk modul A eller B kan alle dækkes ved at følge

Seminaret: Musikalske stereotyper og deres anvendelse i audiovisuelle medier.

Studieordning og bedømmelse


2. del af sidefaget i musikvidenskab

  • Bunden hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur


Emnestudie 1:

Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Undervisningsdeltagelse og fri, skriftlig opgave, omfang 15-18 sider pr. studerende

1b) Fri, skriftlig opgave inden for et af faglærer bestemt emnefelt, omfang 20-25 sider

 

Nærmere bestemmelser:

a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i mindst 75 % af den af studienævnet udbudte undervisning aflægges prøven som en fri, skriftlig opgave inden for undervisningens emnefelt. Som en del af opgaven kan indgå et i forhold til undervisningen relevant musikalsk produkt, godkendt af faglærer og opgaven reduceres til 10-12 sider.

Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i gruppe med maks. 5 deltagere, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.

 

b) Alternativt aflægges prøven som en fri, skriftlig opgave inden for et af faglærer fastsat emnefelt. Problemformulering og pensum skal godkendes af faglærer.

 

Emnestudie 2:

Prøveform: Skriftlig og mundtlig prøve, omfang 3-5 sider, 60 min. eksamination inklusive bedømmelse

 

 

Nærmere bestemmelser: Prøvens emne har tilknytning til den udbudte undervisning/vejledning. Før prøven afleverer eksaminanden en synopsis (3-5 sider) plus en af faglæreren/ne godkendt pensumliste af et nærmere angivet omfang inden for en af studienævnet fastsat frist. Selve prøven har karakter af en mundtlig sagsfremstilling og afsluttes med en eksamination, hvor den studerende skal kunne redegøre for emne, synsvinkel, metode og egen formidling. Sagsfremstillingens formidlingsmæssige aspekter indgår modificerende i den samlede bedømmelse. Varighed 60 min. inkl. censur.