[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Emnestudium 1:
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende
· demonstrerer evne til selvstændigt at arbejde teoretisk og metodisk reflekteret med afgrænsede musikvidenskabelige emnefelter.
· demonstrerer evne til at formidle de opnåede indsigter klart og præcist i skriftlig form.
Emnestudium 2:
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende
· demonstrerer evne til selvstændigt at arbejde teoretisk og metodisk reflekteret med afgrænsede musikvidenskabelige emnefelter.
· demonstrerer evne til at formidle de opnåede indsigter klart og præcist i skriftlig og mundtlig form, samt reflektere over formidlingens karakter.
Hvad indeholdt 2007 af vigtige musikalske begivenheder på dansk grund? George Michaels to koncerter i Århus? Nephews 07.07.07-koncert på Roskilde? Indvielsen af Det Jyske Musikkonservatoriums nye bygninger? Det faktum, at der ikke længere fandtes musikvidenskabelige institutter i Danmark? Og er det musikhistorie?
Musikhistorie strækker sig i princippet fra erindringen om gårsdagens euforiske koncertoplevelse til sur pensumpligt på et universitetsfag, fra et gulnet nodeblad på Det Kongelige Bibliotek til virtuel Wikipedia, og fra den lokale Århushistorie til den 'globale' monumentalfremstilling fx fra Mogens Friis' Brikker til musikkens historie i Århus indtil ca. 1800 til Richard Taruskins 4000 siders The Oxford History of Western Music (begge 2005).
Men hvad skal vi i realiteten med musikkens historie? Skal den fortsat doceres og læres? Skal den fortsat skrives og formidles og i så fald af hvem, for hvem, og i særdeleshed: hvordan? Skal ovennævnte begivenheder fx figurere i en fremtidig 'Musikkens historie i Danmark'? Emnestudiet vil fokusere og konfrontere disse temaer fra forskellige vinkler.
Med udgangspunkt i historiografiske og formidlingsmæssige overvejelser vil forløbet indeholde præsentationer af forskellige for- og nutidige musikhistoriske fremstillinger. En målsætning kunne være at komme med forslag til, hvilke aktuelle begivenheder, personer, institutioner, trends, osv., som skal (over-)vejes, hvis 1990-2010'ernes musikhistorie engang skal skrives, såvel med en særlig dansk optik som med et skandinavisk/internationalt/globalt fokus. Vi var der jo og hørte det selv, og må derfor være de bedste (eller værste?) vidner/kilder, eller hvad ...?
Der vil være mulighed for, at den skriftlige opgave (Emnestudium 1) samt evt. den mundtlige prøve (Emnestudium 2) i forbindelse med forløbet udformes som et bud på et stykke kritisk formidlet musikhistorie, fx om en begivenhed i 2008 eller et nyt bud på noget af det mere traditionelle stof. Et konkret afkast af forløbet kunne endvidere være at producere en lille antologi med Musikhistorier til Tiden?
Ingen
Thomas Holme Hansen
Undervisningen vil typisk foregå som forelæsninger vekslende med diskussioner af tekster og værker, samt mundtlige og/eller skriftlige studenteroplæg.
Ingen
Emnestudium 1:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) Undervisningsdeltagelse og fri, skriftlig opgave, omfang 15-18 sider pr. studerende
1b) Fri, skriftlig opgave inden for et af faglærer bestemt emnefelt, omfang 20-25 sider
Nærmere bestemmelser:
a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i mindst 75 % af den af studienævnet udbudte undervisning aflægges prøven som en fri, skriftlig opgave inden for undervisningens emnefelt. Som en del af opgaven kan indgå et i forhold til undervisningen relevant musikalsk produkt, godkendt af faglærer og opgaven reduceres til 10-12 sider.
Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i gruppe med maks. 5 deltagere, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt aflægges prøven som en fri, skriftlig opgave inden for et af faglærer fastsat emnefelt. Problemformulering og pensum skal godkendes af faglærer.
Emnestudium 2:
Prøveform: Skriftlig og mundtlig prøve, omfang 3-5 sider, 60 min. eksamination inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser: Prøvens emne har tilknytning til den udbudte undervisning/vejledning. Før prøven afleverer eksaminanden en synopsis (3-5 sider) plus en af faglæreren/ne godkendt pensumliste af et nærmere angivet omfang inden for en af studienævnet fastsat frist. Selve prøven har karakter af en mundtlig sagsfremstilling og afsluttes med en eksamination, hvor den studerende skal kunne redegøre for emne, synsvinkel, metode og egen formidling. Sagsfremstillingens formidlingsmæssige aspekter indgår modificerende i den samlede bedømmelse. Varighed 60 min. inkl. censur.
