[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
- dokumenterer kendskab til centrale temaer inden for det pågældende emne
- viser analytiske færdigheder
- anlægger en metodisk og kritisk tilgang
- demonstrerer teoretisk indsigt
- kan forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner
inden for det pågældende faglige område
- viser fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi
Faget følger stationer på danskhedens vej 1807-2007.
Først undersøges betydningen af 1800-tallets ideer om nation , fædreland , modersmål, nationalisme og folk politisk og æstetisk. Dernæst tematiseres kampen om den rette danskhed i første halvdel af det 20. århundrede med fokus på kulturkonservatismens kampagne mod internationalisten Georg Brandes, Genforeningsdebatten (etnografisk danskhed), salget af De Dansk-Vestindiske Øer (kolonial danskhed), antisemitismen (udstødelsen af den ikke-danske dansker), kulturradikalismen (PHs film Danmark , 1935) samt hjemstavnsforbundetheden (Herfra min verden går). Videre sammenholdes begrebet om danskhed med fænomener som Jantelov, regionalisme, udkant, eksil og globalisering, ligesom også de nyeste diskussioner af danskheden inddrages, bl.a. i form af de alternative billeder af dem og os i dokumentarfilmen Mit Danmark en film skabt i et samarbejde mellem ti danske filminstruktører og ti danskere med arabiske rødder. Til slut forlægges perspektivet til de andres Danmarksbilleder i et historisk længdesnit, der strækker sig fra den engelske gesandt Robert Molesworths An Account of Denmark as It was in the Year 1692 (1694) over den indiske antropolog G. Prakash Reddys Sådan er danskerne (1991) og frem til i dag.
Danmarksbilleder 1807-2007 undersøges på grundlag af et mangfold af udtryksformer: plakater, malerier, film, pamfletter, karikaturer, propaganda, sange, romaner, musik, lovtekster m.v. Relevante historiske og teoretiske behandlinger (Benedict Anderson, Anthony D. Smith, E.J. Hobsbawm, m.fl.) inddrages løbende.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Tirsdag 14-17, bygn. 1465, lok. 226
Lis Norup
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Dansk.
Se under "Kursusbeskrivelse".
Ovennævnte gælder for studieordningen efter 2004-bekendtgørelsen (revideret 2007). Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Kulturforståelse 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Kulturforståelse 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
