[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
- dokumenterer kendskab til centrale temaer inden for det pågældende emne
- viser analytiske færdigheder
- anlægger en metodisk og kritisk tilgang
- demonstrerer teoretisk indsigt
- kan forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner inden
for det pågældende faglige område
- viser fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi
Ordet eksil er sammensat af ek -: fra og - silium afledt af roden i salire : spring, springe rundt, flakke om. Den etymologiske bestemmelse anslår modsætningen rodløshed vs. bofasthed og hjemstavn. Faget indledes med en indføring i klassiske eksilberetninger (uddrag fra Biblens beretning om jødernes eksil i Babylon, fra Odyseén om Odysseus på Kirkes Ø samt af Ovids eksildigte). De er typologisk udgangspunkt og gentaget reference for moderne eksilberetninger.
Teksterne skal indføre os i forskellige former for eksil (internering, lejreksil, udlændighed, kollektiv og/eller individuel kunstner eksil) og de historiske, kulturelle og individuelle forudsætninger. Enkeltværkernes tematiske og motiviske prioriteringer, men også genkomne temaer skal begribes kontekstuelt - så som opløsning og indstiftelse af kulturel identitet, erindring, modersmålets underliggørelse, dobbelteksponeringen af fædrelands- og hjemstavnsforestillinger som katastrofisk brændpunkt og længselsgeografi, eksileringens rejseform (flugt, deportation, transportering osv.), kunstneridentiteten, frihedsopfattelser, stedsbeskrivelser, beretningernes funktion (ekspressiv selvudtryk, politisk armatur, vidnesbyrd, dokumentation, hævn) o. a.
Begrebet eksil anvendes både om frivillig udlændighed og tvungen fredløshed eller deportation. Derfor knytter der sig ikke alene interneringserfaring, fremmedfølelse, nostalgi og tabsoplevelser til eksilet - men også det modsatte: frihedserfaring og kreativ eksaltation (af salto: springe). Vi vil undersøge, hvorledes disse tilsyneladende modsatrettede erfaringer undertiden brydes i det enkelte værk og er konstitutive for dets poetik.
En anden dimension angår således de valgte eksilteksters virkemidler. Hvorledes fortælles eksilet? Er der sammenhæng mellem eksilets begrundelse og det litterære formsprog? Gennem hvilke genrer (klagesang, konfession, kærlighedslyrik, selvbiografi, rejseberetning, brev-, dannelses- udviklings- sammenbrudsroman, epos, plamflet o. a.) forbinder den enkelte forfatter sig med en mulig eksisterende eksil-kanon og med hvilken omverden - hvilken form for repatriering sigter det givne skrift mod?
Til begge dimensioner hører overvejelsen over, hvilke parametre, der iværksættes, for at værket betegnes eksillitteratur.
Tekstudvalget er endnu ikke fuldstændig fastlagt. Men faget vil omfatte internationale tekster (Victor Hugo, Varlam Shalamov, Fjodor Dostojevekij, Primo Levi, Edward Said) samt skandinaviske (Herman Bang, August Strindberg og Karen Blixen). Der inddrages sideløbende relevant eksil-, traume- erindrings- og nostalgiteori. Der vil være enkelte ekskurser til film og musik.
Der vil i forlængelse af faget kunne skrives opgaver af litterær, kulturanalytisk og tværæstetisk karakter.
Endelig plan foreligger ved semesterstart.
Faget "Eksilfortællinger" har berøringsflader med forskningsnetværket " Emotionel geografi" v. Britta Timm Knudsen (koordinator) under satsningsområdet "Globalisering", Hum. Fak., Au.; forskningsnetværket "Emotioner, viden og kultur" v. Anne Marie Pahuus (koordinator) under satsningsområdet "Vidensamfundet", Hum. Fak., AU., samt forskningssatsningen "Norden i Verden"v. Birgitte Hornbek (koordinator), Nordisk Institut, AU. Deltagelse i relevante arrangementer i disse regier kan integreres som en del af forløbet.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
torsdag 11-14, bygn. 1465, lok. 226
Birgitte Rasmussen Hornbek.
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Dansk.
Se under 'Indhold'.
Ovennævnte gælder for studieordningen efter 2004-bekendtgørelsen (revideret 2007). Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Kulturforståelse 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Kulturforståelse 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 1:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 12-15 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
Tekstarbejde 2:
Under forudsætning af regelmæssig, tilfredsstillende deltagelse i undervisningen kan prøven aflægges på en af følgende måder:
Uden undervisningsdeltagelse er prøven en bunden, skriftlig eksamen på 20-25 sider. De studerende har en måned til at lave besvarelsen af prøven.
