[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
- demonstrerer færdighed i at beskrive et udvalgt oplevelsesøkonomisk felts historie, situation,
nuværende strategi og udviklingsmuligheder
- demonstrerer evne til at konceptualisere muligheder indenfor en oplevelsesøkonomisk arena ved
hjælp af fagets metoder
- viser evne til at bedømme mulighederne for innovation og evaluere indsatsen med udgangspunkt i
en specifik gruppesammensætning
- viser evne til at beskrive egne og andres personlige og faglige kompetencer
Disciplinen vil introducere til procesorienterede, innovative tankegange og entreprenant adfærd indenfor en oplevelsesøkonomisk kontekst. Dette sker dels gennem et fokus på det flerfaglige projektudgangspunkt for en transformationsproces (hvem?) et arbejde med en specifik arena og denne arenas mulighedsbetingelser (hvad?) og med udarbejdelsen af et passende forretningskoncept, der udnytter gældende eller udarbejder nye muligheder indenfor oplevelsesarenaerne (hvorhen?).
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er en bestået bacheloruddannelse.
Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse:
- En humanistisk bacheloruddannelse med min. 45 ECTS inden for et æstetisk-kulturelt fag (f.eks. kunsthistorie, dramaturgi, musik, litteraturhistorie, litteraturvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur, begivenhedskultur), inden for it, kommunikations- og mediefagene (informationsvidenskab, medievidenskab, retorik, kommunikation, semiotik) eller inden for et historisk og/eller musealt fag (f.eks. historie, museologi, klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi).
- En samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med minimum 45 ECTS inden for økonomi.
- En bacheloruddannelse fra Handelshøjskolen med min. 45 ECTS inden for økonomi, it, kommunikation eller markedsføring (f.eks. HA, HA (int) og HA (dat), Sprog og Kommunikation, Marketing og Management Communication og Business Administration).
- Bacheloruddannelse fra Arkitektsskolen inden for Design.
- En bacheloruddannelse i International Communication and Multimedia fra Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Fredag 11-14, bygn. 2110, lok. 122
Per Blenker (Økonomi)
Claus Thrane (Økonomi)
Lene Tortzen Bager (CVU)
Pia Rasmussen (IÆF)
Undervisningen veksler mellem forelæsninger og projektarbejde. De studerende vil blive inddelt i tværfaglige projektgrupper. Grupperne skal aflevere skriveøvelser løbende og der må påregnes gruppeoplæg 3-5 gange i løbet af semestret.
Dansk.
Oplyses ved kursusstart.
Prøven afvikles som en projektopgave på maks. 15 sider pr. studerende med efterfølgende mundtligt forsvar. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt godkendelse af et antal mindre opgaver i forløbet (f.eks. mundtlige oplæg, mindre skriftlige redegørelser o.l.) er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøven.