[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
- Demonstrerer evne til at udvælge og anvende relevante teorier i forhold til
begivenhedskulturelle fænomener.
- Viser færdighed i at analysere kulturdynamiske processer på flere niveauer.
- Demonstrerer analytiske evner over for flere medier og praksisformer.
- Viser færdighed i at perspektivere de begivenhedskulturelle fænomener i forhold til
sociale, kulturelle og æstetiske kontekster.
Denne disciplin giver en indføring i kulturteoriens og kulturanalysens væsentligste teoretiske forudsætninger og aktuelle positioner med henblik på at give de studerende færdigheder i at bruge de pågældende teorier i praktisk analysearbejde i feltet mellem marked og kultur. Teorierne er især antropologiske, sociologiske, religionsteoretiske, æstetiske og oplevelsesøkonomiske. Formålet er at gøre den studerende i stand til at arbejde dynamisk både internt i de enkelte begivenhedskulturelle praksisfelter og eksternt i forhold til en større kulturel ramme. Den studerende introduceres for et bredt materialefelt, og der arbejdes med forskellige genrer og teksttyper: skrevne tekster, billeder, film, tv-formater, praksisformer.
Adgangskravet til tilvalget er 1½ beståede studier inden for et andet
fagområde.
fredag 11-14, bygn. 1467, lok.415
Britta Timm Knudsen
Ved undervisningens start inddeles holdet i tematiske projektgrupper.
Undervisningen består af holdundervisning, som faglæreren forestår med
analytiske oplæg fra projektgrupperne som supplement. I tilknytning til
dette gives der vejledning. De studerendes skriftlige arbejder inddrages i
undervisningen. Feltstudiedisciplinens metoder inddrages ligeledes her.
Projektets emne, teori og metode samt litteratur aftales med og godkendes
af vejleder.
Dansk.
Oplyses ved kursusstart.
Ovennævnte gælder for studieordningen efter 2004-bekendtgørelsen (revideret 2007). Hvis du følger en anden ordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/suppleringsfag
Prøven afvikles ved undervisningsdeltagelse. Herved forstås deltagelse i mindst 80 % af timerne samt aflevering af to skriftlige opgaver à henholdsvis 5 og 10 sider. Den første med henblik på korpusetablering og teoretisk rammesætning, den anden som analyse af et begivenhedskulturelt fænomen med en iboende markedsdimension. Alle dele af opgaven skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse.